SKATs juridiske nyheder
Indsætninger på bankkonti
7/30/2021

Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderen var skattepligtig af en række indsætninger på hans bankkonto i indkomståret 2017 på i alt 49.000 kr.  

Skatteyderen gjorde gældende, at pengene ikke tilhørte ham. Det blev forklaret, at pengene var et lån til en anden, og at skatteyderen derfor havde hævet og videregivet beløbene. Skatteyderen havde under sagens behandling hos skattemyndighederne afgivet forskellige forklaringer om baggrunden for indsætningerne og havde i den forbindelse fremlagt et lånedokument på 47.000 kr. og kontoudskrifter, der viste hævninger på i alt 37.000 kr.  

Retten fandt, at det var sagsøger, der havde bevisbyrden for, at beløb indsat på hans konto ikke skulle beskattes. Denne bevisbyrde havde skatteyderen ikke løftet. Retten anførte, at bevisførelsen i form af vidneforklaringer og dokumenter ikke blev støttet af objektive kendsgerninger. Beløbene skulle derfor medregnes ved opgørelsen af sagsøgers skattepligtige indkomst.  

Skatteministeriet blev frifundet.  

Nægtelse af fradrag for købsmoms - underleverandører - fakturakrav
7/30/2021

Sagen angik, om skatteyderen var berettiget til fradrag for købsmoms, der var betalt til angivne underleverandører i indkomstårene 2014 og 2015.  

Retten konstaterede først, at bevisbyrden for, at der er leveret momspligtige ydelser, påhviler skatteyderen. Herefter fandt retten, at de fremlagte fakturaer ikke indeholdt oplysninger om dato for levering. Stort set alle fakturaerne indeholdt endvidere ikke oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, og beskrivelsen af arbejdet var kortfattet.   

Retten fandt også, at skatteyderen ikke havde fremlagt arbejdssedler eller andet, der kunne dokumentere arbejdets omfang eller underbygge, at levering havde fundet sted. Endvidere lagde retten vægt på, at de fremlagte samarbejdsaftaler ikke kunne godtgøre, at der var sket levering samt, at de angivne underleverandører i 2014 havde perioder med 0 ansatte eller uden registrering af ansatte. I øvrigt havde en række af underleverandørerne ikke angivet moms og A-indkomst i 2014, og samtlige underleverandører var efterfølgende opløst, herunder som følge af konkurs.   

Den omstændighed, at der måtte være sket pengeoverførsler fra skatteyderens konto kan ikke føre til et andet resultat, idet dette ikke i sig selv dokumenterede, at der er sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.   

Underleverandører - nægtelse af fradrag for købsmoms - hæftelse for ikke-indeholdt A-SKAT og AM-bidrag
7/30/2021

Sagen angik i første række, om sagsøgeren opfyldte betingelserne for fradrag af købsmoms, der var betalt til underleverandører i perioden 1. juli 2012 til 31. marts 2014 for i alt 191.460 kr., jf. momslovens § 37, stk. 1. I anden række angik sagen, om sagsøgeren hæftede for manglende, indeholdt A-skat og AM-bidrag for indkomstårene 2013 og 2014 af løn til personer, som ifølge skattemyndighederne reelt havde udført kurerarbejde som ansatte i sagsøgerens virksomhed.

 Retten fandt, at de fremlagte fakturaer ikke opfyldte kravene i den dagældende momsbekendtgørelse, § 61 (nugældende § 58). Retten fandt derfor, at der forelå unormale forhold og pålagde sagsøgeren en skærpet bevisbyrde. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde. Retten lagde bl.a. vægt på, at sagsøgeren ikke kunne fremlægge underliggende timesedler til fakturaerne, at sagsøgeren ikke havde fremlagt dokumentation for, at de anførte underleverandører havde været i stand til at levere de påståede transportydelser, og at de påståede underleverandører ikke havde angivet A-skat eller moms. Retten bemærkede, at det forhold, at sagsøgerens virksomhed havde foretaget betaling til de påståede underleverandører ved bankoverførsler, og at der måtte være overensstemmelse mellem fakturaerne og de overførte beløb, ikke beviste, at underleverandørerne havde udført arbejde for virksomheden.

Retten tiltrådte, at sagsøgeren hæftede for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag. Retten lagde til grund, at sagsøgeren har haft yderligere ansatte end det oplyste til at udføre arbejdet. Skattemyndighederne kunne derfor foretage en skønsmæssig ansættelse, og retten fandt ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn. Retten fandt, at sagsøgeren havde handlet forsømmeligt.

Retten tog på den baggrund Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Aktieavance og udbytte - rette indkomstmodtager - grov uagtsomhed
7/30/2021

Sagen angik, om sagsøgeren skulle beskattes af en realiseret aktieavance vedrørende salget af ét dansk selskab samt af et aktieudbytte udbetalt fra et andet dansk selskab, selvom udbyttet umiddelbart efter udbetalingen var tilbageført til selskabet som lån. Det var i den forbindelse afgørende, om de to danske selskaber var ejet af sagsøgeren selv eller af et selskab på Y1-ø, som hævdet af sagsøgeren.

På baggrund af en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder fandt byretten, at sagsøgeren var rette indkomstmodtager af både aktieavancen og aktieudbytte. For så vidt angår forhøjelsen vedrørende aktieavancen, der var foretaget efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, fastslog retten yderligere, at sagsøgeren ved at anvende konstruktionen med et holdingselskab, han efter sin egen forklaring ikke ejede, havde handlet i hvert fald groft uagtsomt, og denne forhøjelse var derfor foretaget rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. 

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Ejendomsavance - Tinglyst - Reel ejer
7/30/2021

Sagen angik beskatning af en ejendomsavance. Skatteyderen var tinglyst som adkomsthaver af ejendommen. Skatteyderen gjorde gældende, at han, trods tingbogens udvisende, ikke var ejendommens reelle ejer.

Landsretten fandt, at der påhvilede skatteyderen en streng bevisbyrde for, at tingbogens udvisende ikke svarede til de reelle ejerforhold.

Efter en samlet vurdering fandt landsretten, at skatteyderen havde løftet denne bevisbyrde (dissens). 

Erhvervsmæssig virksomhed - udskillelse i driftsdele - afvisning af nye spørgsmål
7/30/2021

Retten fandt, at sagsøgernes virksomhed ikke var drevet erhvervsmæssigt i indkomstårene 2015-2017. 

Retten fandt desuden, at der var en sådan sammenhæng imellem aktiviteterne i sagsøgernes landbrugsmæssige virksomhed, at det ikke var muligt at udskille aktiviteterne i forskellige driftsgrene. 

Spørgsmålene om, hvorvidt virksomhedsskatteordningen kunne anvendes på de enkelte driftsgrene, eller hvorvidt der kunne indrømmes fradrag for tab på driftsmidler blev afvist, da disse spørgsmål ikke var blevet prøvet af skattemyndighederne.  

Spil 2021-2
7/30/2021

Denne vejledning handler om

  • Spillemyndigheden (J.A.1)
  • Spillelovgivningens anvendelsesområde (J.A.2)
  • Grønland (J.A.3)
  • Kriterier for alle ansøgere (J.A.4)
  • Lotteri (J.A.5)
  • Klasselotteri (J.A.6)
  • Almennyttigt lotteri (J.A.7)
  • Væddemål (J.A.8)
  • Lokale puljevæddemål (J.A.9)
  • Landbaseret kasino (J.A.10)
  • Onlinekasino (J.A.11)
  • Gevinstgivende spilleautomater (J.A.12)
  • Pyramidespil (J.A.13)
  • Offentlig hasardspil i turneringsform (J.A.14)
  • Markedsføring og oplysningspligt (J.A.15)
  • Bortfald (J.A.16)
  • Spillemyndighedens tilsyn med spil (J.A.17)
  • Klage og domstolsprøvelse (J.A.18)
  • Indgrebsmuligheder og sanktioner (J.A.19)
  • Ansvarligt Spil (J.A.20)
Den juridiske vejledning 2021-2
7/30/2021

-

Forvaltningsret og formueretlig forældelse
7/29/2021

SKAT havde oprindelig i 2012 truffet afgørelse om, at overførsler mellem sagsøgerne var indkomstskattepligtige. Efterfølgende viste det sig, at overførslerne var gaveafgiftspligtige.  

Ved afgørelse af 18. marts 2016 foretog SKAT en skønsmæssig ansættelse af gaveafgift for indkomstårene 2008-2010, jf. boafgiftsloven § 26, stk. 3. Hjemmelen til foretagelse af skønsmæssig ansættelse af boafgift blev indført ved Lov nr. 1354 af den 21. december 2012, men bestemmelsen havde først virkning for gaver modtaget fra den 1. januar 2013. Spørgsmålet var, om SKATs afgørelse skulle anses som en nullitet, eller om afgørelsen blot var anfægtelig.  

Retten fandt ikke, at manglen ved SKATs afgørelse var så åbenbar, at den medfører nullitet. Retten lagde i den forbindelse afgørende vægt på, at SKAT faktisk på det pågældende tidspunkt i medfør af boafgiftslovens § 26, stk. 3, var kompetent til at foretage skønsmæssige ansættelser af gaveafgift, for så vidt angår afgiftspligtige gaver, der opfyldte ikrafttrædelsesbestemmelsens krav til deres tidsmæssige foretagelse. Retten lagde endvidere vægt på, at den bestemmelse, der blev uretmæssigt anvendt af SKAT, vedrører en myndigheds kompetence og funktionsmåde og ikke umiddelbart eksistensen af en ret eller pligt for borgeren. Da der ikke var tale om en tilsidesættelse af væsentlige interesser, var manglen heller ikke grov.   

Forfaldstidspunktet for gaveafgiften var henholdsvis den 1. maj 2009, 1. maj 2010 og 1. maj 2011, jf. boafgiftslovens § 30, stk. 1, jf. § 26, stk. 1.  

Retten fandt, at SKAT først i forbindelse med det oplysningsgrundlag, der forelå ved en afgørelse af 15. februar 2016 fra Landsskatteretten, havde den fornødne kundskab til sagsøgernes status af samlevende, hvorfor forældelsesfristen på 3 år i medfør af forældelseslovens § 3, stk. 1, skulle regnes fra den 15. februar 2016, jf. § 3, stk. 2. Retten fandt endvidere, at klagen over SKATs afgørelse af 18. marts 2016  - og Landsskatterettens afgørelse af 11. juni 2019 - vedrørte fordringens størrelse, og at betingelsen i forældelseslovens § 21, stk. 2, om, at sagen skal være "indbragt" for en administrativ myndighed, er opfyldt, når Landsskatteretten faktisk træffer realitetsafgørelse på grundlag af klagen, uanset at det senere fastslås, at skattemyndighederne under de konkret foreliggende omstændigheder ikke var kompetente.   

Da Skatteministeriet havde anlagt sag mod sagsøgerne den 10. juni 2020 med henblik på at pålægge disse at indgive gaveanmeldelser for gaverne ydet i indkomstårene 2008, 2009 og 2010, var forældelsen herved afbrudt.  

Skatteministeriet blev herefter frifundet.  

Dobbeltbeskatning - personligt arbejde udøvet ombord på luftfartøj i international trafik
7/29/2021

Artikel 15, stk. 4, i den dansk-britiske dobbeltbeskatningsoverenskomst afskar ikke Danmark fra at beskatte en hjemmehørende pilot, der var ansat i et britisk luftfartsselskab, af den del af hans vederlag, som angik arbejde udført uden for Storbritannien. Piloten havde ikke godtgjort en for skattemyndighederne bindende praksis, hvorefter vederlaget ikke kunne beskattes her i landet. 

Straf - skattesvig - ulovligt aktionærlån - værdi af fri bil - tilregnelse - beregning af skatteunddragelsen - straffehjemmel
7/29/2021

T var tiltalt for skattesvig for indkomstårene 2013, 2014 og 2015, idet han ikke inden 4 uger efter modtagelsen af skatteansættelserne havde reageret på at de var for lave. Han havde ikke selvangivet løn og værdi af fri bil fra sit selskab. T havde derved unddraget for 370.149 kr. i skat i alt.

T forklarede, at han var enig i den talmæssige opgørelse. Han optog et lån i selskabet for at det "hele kunne gå op i sidste ende", således, at han ikke belastede selskabet likviditetsmæssigt. Selskabet var økonomisk presset. T valgte dels at hæve løn og dels at optage lån i selskabet. T havde en mellemregningskonto og havde også talt med sin revisor om, at lånet skulle tilbagebetales. De optagne lån fremgik også af bogføringen. T manglede likvider til tilbagebetaling af lånet. T vidste godt lånene skulle afregnes skattemæssigt eller tilbagebetales. T mødtes årligt med sin revisor. Han gik ud fra, at han havde oplyst om sine lån i selskabet til Skattestyrelsen, da det fremgik af årsregnskaberne, men var ikke klar over, at Skattestyrelsen betragtede lånene som løn til ham. Hensigten var at tilbagebetale, når selskabets økonomi blev bedre. Han var enig i at der manglede at blive indberettet fri bil, men husker ikke hvorfor det gik galt, men hans bil havde været ude og inde af selskabet nogle gange.

Byretten fandt T skyldig i grov uagtsomhed med hensyn til indkomstårene 2013 og 2014 vedrørende ulovlige selskabslån og fri bil. Med hensyn til indkomståret 2015 fandtes T skyldig i grov uagtsomhed med hensyn til 170.000 kr., som T betalte konkursboet til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet mellem T og Ts selskab. Med hensyn til de øvrige unddragelser for 2015 fandtes T skyldig i forsætlig skattesvig under henvisning til det unddragne beløbs størrelse, at T ikke foretog bogføring i 2015 og ikke havde mulighed for og rent faktisk heller ikke tilbagebetalte de pågældende hævninger i selskabet. T idømtes en bøde på 300.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen med hensyn til fri bil. Landsretten fandt at hjemlen til strafansvar var i skattekontrolloven, ligesom T som følge af sin stilling i selskabet ikke er omfattet af den tidligere skattekontrollovs § 1A, nu § 2, stk. 2. Den nye regel i ligningslovens § 16 E om, at ulovlige hævninger i selskaber skal betragtes som løn, fik virkning for indkomståret 2014. T, der også forud for den i sagen angivne periode optog ulovlige anpartshaverlån i selskabet, blev af sin revisor gjort bekendt med, at der skulle reageres overfor skattevæsnet, ligesom revisor gav årsrapporterne påtegning om forholdet. Landsretten fandt efter en samlet vurdering derfor, at T havde det fornødne forsæt til at unddrage det offentlige skat med hensyn til de ulovlige anpartshaverlån. Den omstændighed, at beløbene fremgik af selskabets årsrapporter og at T for indkomståret 2015 i august 2016 indgik et forlig med kurator om tilbagebetaling af et beløb på 170.000 kr. kan ikke føre til et andet resultat. Det fandtes uden betydning, at T senere har indbetalt skatten af beløbet og at selskabet i oktober 2015 blev taget under tvangsopløsning, og han herefter ikke kunne disponere over selskabet. T idømtes 40 dages betinget fængsel og en tillægsbøde på 350.000 kr.

Ligningslovens § 4 - partnerselskab, ejerandel 5-10%, selvstændigt erhvervsdrivende
7/16/2021

En skattepligtig er partner i et rådgivningspartnerselskab, hvori han via sit holdingselskab, ejer 5-10 % af aktiekapitalen. I partnerselskabet er der x aktionærer, der enten ejer aktierne personligt eller via deres holdingselskaber. Der er x aktionærer i Partnerselskabet, som ejer 5-10 % af aktiekapitalen. To partnere ejer hver via deres holdingselskaber 20-24% af aktiekapitalen.

Efter en samlet vurdering kunne Skatterådet bekræfte, at den skattepligtiges 100 % ejede holdingselskab, kan anses for rette indkomstmodtager af det udbytte, som Holdingselskabet modtager fra Partnerselskabet. Det blev herved lagt til grund, at den skattepligtige efter en samlet vurdering, hvor der især henses til indflydelse og økonomisk risiko, kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at den skattepligtige kan anses for rette indkomstmodtager af løn, som den skattepligtige modtager fra Partnerselskabet.

Foreløbig fastsættelse sendt med Digital Post til afmeldte virksomheder - styresignal - genoptagelse
7/16/2021

Styresignalet beskriver, at der er tale om en særlig omstændighed, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, hvis en foreløbig fastsættelse er sendt med Digital Post til en virksomheds e-Boks i stedet for til indehaverens private e-Boks efter det tidspunkt, hvor virksomheden er afmeldt hos Erhvervsstyrelsen.

SKM2020.531.HR - Adgang til at anmode om genoptagelse
7/16/2021

Højesteret afsagde den 8. december 2020 dom om, hvorvidt en skatteyder havde adgang til at modregne uudnyttet negativ skat af et tab på anparter i 2010 i slutskatten for indkomstårene 2013 og 2014 i medfør af personskattelovens § 8 a, stk. 5, selv om han ikke havde selvangivet tabet for 2010, og betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen for dette indkomstår ikke var opfyldt.

Skattestyrelsen har endnu ikke udarbejdet et styresignal om dommens betydning for praksis. Styresignalet forventes udsendt i løbet af anden halvdel af 2021. Adgang til genoptagelse efter underkendelse af praksis er ikke betinget af, at Skattestyrelsen har offentliggjort et styresignal om genoptagelse.

Elafgift - Afgiftsgodtgørelse - Opladning af elbiler hos boligforening
7/15/2021

Spørgsmålene drejede sig om, hvorvidt betingelserne for elafgiftsgodtgørelse var opfyldt for ladestandere, der blev anvendt til opladning af batterier til elbiler. Der var tale om transaktioner vedrørende opladning af elbiler mellem Spørger (ladestandervirksomheden) og en boligforening (kunden), hvor der skete opladning af elbiler, som var tilknyttet lejemålene i boligforeningen.

I spørgsmål 1 blev der spurgt om Spørger var berettiget til godtgørelse af elafgiften i henhold til § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012, med senere ændringer af elektricitet forbrugt i ladestandere til opladning af batterier til registrerede elbiler for kunden i form af boligforeningen, hvis Spørger afholdte elomkostningen.

I spørgsmål 2 blev der spurgt om Spørger var berettiget til godtgørelse af elafgiften, hvis det i stedet var boligforeningen, der afholdte elomkostningen.

Forudsat at betingelserne for godtgørelse jf. § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer var opfyldt, og Spørger derved opfyldte kravet om, at ladestanderne blev drevet for Spørgers regning og risiko, og kravet om at være involveret i driften af ladestanderen, kunne Skatterådet svare bekræftende. Det var herunder forudsat, at boligforeningen ikke viderefakturerede elafgiften til lejemålene i spørgsmål 2.

Pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens § 62 - pengeoverførselsvirksomheder og danske agenter for udenlandske pengeoverførselsvirksomheder
7/14/2021

Skatterådet fulgte Skattestyrelsens indstilling om, at der efter skattekontrollovens § 62 gives Skattestyrelsen tilladelse til at indhente oplysninger om unavngivne fysiske og juridiske personers pengeoverførsler til og fra udlandet hos danske pengeoverførselsvirksomheder samt hos danske agenter for udenlandske pengeoverførselsvirksomheder.

Pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens § 62 - E-money virksomheder
7/14/2021

Skatterådet fulgte Skattestyrelsens indstilling om, at der efter skattekontrollovens § 62 gives Skattestyrelsen tilladelse til at indhente oplysninger hos en dansk udbyder af betalingsløsninger om ikke identificerede fysiske og juridiske personers brug af betalingskort tilknyttet konti i en række udenlandske e-money virksomheder.

Momsfradrag - konkursbo - interessentskabs momsfradrag ved konkurs
7/14/2021

Skatterådet kan bekræfte, at salg af besætningen i forbindelse med et interessentskabs konkurs udgør en momspligtig transaktion og at salgsmomsen skal afregnes af interessentskabets konkursbo, idet besætningen har indgået i interessentskabets landbrugsdrift, selvom besætningen indgår som et aktiv i interessenternes personlige konkurser.

Det bekræftes endvidere, at interessentskabets konkursbo kan opnå momsfradrag for kuratorsalæret, der vedrører salg af besætningen samt den erhvervsmæssige anvendelse af landbrugsejendommen. Det kan dog ikke bekræftes, at der kan opnås fradrag for den del af kuratorsalæret, der kan henføres til stuehuset, idet denne har været anvendt som privat bolig af interessenterne.

Skatterådet kan bekræfte, at interessentskabets konkursbo kan opnå momsfradrag for udgifter til ejendomsmægler, når udgiften knytter sig til den momspligtige udlejningsaktivitet og udgiften vedrører aktiverne, der er nødvendige for at videreføre udlejningsvirksomheden. Det kan dog ikke bekræftes, at der kan opnås fradrag for den del af udgifterne, der kan henføres til stuehuset, idet denne har været anvendt som privat bolig af interessenterne.

Skatterådet afviser besvarelsen af spørgsmål 4, idet spørgsmålet ikke vedrører en konkret påtænkt disposition.

Moms på serviceydelser ifm. udlejning af lejligheder
7/13/2021

Skattestyrelsen vurderede, at den samlede "pakke" bestående af en flerhed af serviceydelser som blev leveret ved indgåelse af en membership agreement, ikke kunne anses som en bi-ydelse til udlejning af nogle lejeboliger, men derimod måtte anses som en selvstændig hovedydelse omfattet af momslovens § 4, stk. 1.

Der blev lagt vægt på, at det stod lejerne frit for, om de ønskede at indgå en membership agreement eller ej, samt at det ville være kunstigt at anse udlejningsydelsen og tilkøbet af en membership agreement som én samlet ydelse. Derfor måtte tilkøbet af en membership agreement anses som et mål i sig selv.

Elafgift - Afgiftsgodtgørelse - Ladestandere til elbiler
7/9/2021

Spørgsmål 1-3 drejede sig om, hvorvidt betingelserne for elafgiftsgodtgørelse for opladning af elbiler § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer (særordningen), var opfyldt.

Det er en betingelse for elafgiftsgodtgørelse efter særordningen at Spørger opfyldte kravene om at drive ladestanderen for egen regning og risiko, og at være involveret i driften.

I sagen var der tale om abonnementsordninger ved ladestandere på privat grund.

Skatterådet kunne svare bekræftende på spørgsmål 1 og 2 for de tilfælde, hvor Spørger stod for ubegrænset service/reparation af ladestanderen.

Skatterådet svarede benægtende på spørgsmål 3, hvor Spørger alene stod for to aftalte årlige serviceringer/reparationer af ladestanderen og ikke bar risikoen for, bl.a. ladestanderens hændelige undergang.

Skatterådet afviste at svare på spørgsmål 4, da der var tale om et teoretisk spørgsmål, jf. skatteforvaltningslovens 24, stk. 2. Herefter bortfaldt spørgsmål 5 og 6.