God morgen og velkommen til tirsdagens hurtige Business-overblik.

I dag runder vi blandt andet:

• Vindkæmper er bekymrede for tysk fremtid
• Bankdirektører forventer flere fusioner
• Mange embedsmænd tør ikke ytre sig: »Man bliver mobbet, hvis man stiller sig frem med kritik«
• Honda klar til Nissan-bryllup - hvis topchefen går

Men vi begynder med den voksende interesse for atomkraft.

God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business!

Dagens hovedhistorie

Danske pensionskasser lurer på at gå ind i atomkraft

Danske pensionskasser leder efter nye investeringsmuligheder som alternativer til sol- og vindenergi, og flere af dem lurer på at skyde danskernes pensionspenge i fremtidige atomkraftværker.

Den omdiskuterede energi ses nemlig som vigtig for fremtidens energiforsyning. Derfor vil de gerne investere i nye og sikrere former for atomkraft, skriver Finans.

Industriens Pension, Velliv, PensionDanmark, AP Pension, Sampension og Nordea Pension har allerede via forskellige investeringsfonde nogle penge i atomkraft, som siden 1985 ikke har måttet bruges herhjemme.

Pensionskasserne ser gerne politiske tiltag, der gør det mere interessant og mindre risikabelt at skyde penge ind. Lige nu er der for mange uafklarede spørgsmål og for få erfaringer.

Det skriver vi om

1. Mange embedsmænd tør ikke ytre sig: »Man bliver mobbet, hvis man stiller sig frem med kritik«

Selvcensur, vandmelonskræk og spydige kommentarer om likes på LinkedIn. Ny rapport fra Djøf afdækker problemer med tavshedskulturen i landets ministerier og styrelser, og nu vil regeringen problemet til livs. Bare ikke helhjertet nok, lyder kritikken. Læs historien her.

2. Ny mystik om guldæg i dansk fond: »Ansatte« i USA findes ikke i virkeligheden

På det sociale medie LinkedIn fremgår det, at selskabet Bellabeat har 30 ansatte på sit kontor i USA. Men en række faktorer peger på, at profilerne er falske. På forespørgsel fra Berlingske medgiver Bellabeats danske storaktionær – fonden Nordic Eye – at det er tilfældet. Læs historien her.

Det bør du også læse

Jeg betaler til de norske veje for at køre på skiferien – hvorfor gør vi ikke det samme?

Jeg måtte til lommerne for at køre på norske og svenske veje på skiferie. Vi burde opkræve noget lignende i Danmark. Læs historien her.

Det skriver andre medier om

1. Vindkæmper er bekymrede for tysk fremtid

Danske virksomheder som European Energy, Eurowind og Vestas har haft rigtigt travlt i Tyskland, som er langt foran resten af Europa, når det gælder opstilling af vindmøller på land. Det har gjort Tyskland til det vigtigste marked. Men op til valget 23. februar er de blevet bekymrede, fordi flere partier har talt om at skrue på statsstøtten, tage vindmøller ned og fokusere på andre energiformer, skriver Børsen.

2. Bankdirektører forventer flere fusioner

Der vil komme flere fusioner i den danske bankverden i de kommende år, hvor særligt de større pengeinstitutter higer efter opkøb. Det siger flere bankdirektører til Finans, og de er selv klar til at rykke, når mulighederne melder sig. Senest indgik Spar Nord ægteskab med Nykredit, og administrerende direktør John Fisker fra Ringkjøbing Landbobank er en af de direktører, der forventer flere konsolideringer i 2025, 2026 og 2027.

3. Honda klar til Nissan-bryllup – hvis topchefen går

Honda er klar til at genoptage forhandlingerne om at skabe verdens fjerdestørste bilproducent, hvis Nissans topchef, 58-årige Makoto Uchida, går. Det siger kilder til Financial Times. Uchida har været den varmeste fortaler for fusionen, men relationerne mellem ham og Hondas topchef, Toshihiro Mibe, har været spændt efter Hondas frustrationer over tempoet i Nissans omstruktureringsplan. Hondas markedsværdi er fem gange større end Nissans. Uchida har sagt, at han bliver på posten til 2026, men er under voksende pres i de afbrudte forhandlinger om handelen til 58 milliarder dollar.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser mandag:

• Dow Jones: -0,37 procent
• S&P 500: -0,01 procent
• Nasdaq: +0,41 procent

Asien – indeks tirsdag kl. 7.05:

• Japan Nikkei: +0,47 procent
• Hongkong Hang Seng: +1,02 procent
• Kina CSI Shanghai: -0,24 procent

Tak, fordi du læste med, og rigtigt god tirsdag!

Færdes man i visse lommer af internettets vildnis, vil man have bemærket en stigning i forekomsten af vandmeloner de seneste år.

Især den lille vandmelon-emoji er blevet en uomgængelig del af konflikten mellem Israel og Palæstina. En lille vandmelon – for eksempel behændigt placeret ved siden af ens profilnavn på Instagram – er et subtilt tilsagn om støtte til de palæstinensiske civile (vandmelonens grønne skal, røde frugtkød og sorte kerner repræsenterer farverne i det palæstinensiske flag).

Det kan synes ukontroversielt, men er det ikke nødvendigvis. I hvert fald ikke i visse dele af centraladministrationen.

Sådan lyder et af vidnesbyrdene i et nyt studie om offentligt ansattes ytringsfrihed, som fagforeningen Djøf har foretaget blandt de af sine medlemmer, der er ansat i statslige styrelser og departementer.

Her fortæller en anonym embedsmand i de besvarelser, som Berlingske har fået adgang til, hvordan der fra ledelseslaget udtrykkes modstand mod medarbejdere, der kommunikerer deres holdninger til situationen i Mellemøsten gennem den lille vandmelon-emoji.

En anden nævner, hvordan afdelingslederen lakonisk havde bemærket, at medarbejderen fra sin private LinkedIn-profil havde liket et opslag fra en fagforening.

»På ens private sociale medier er der fuldkommen ytringsfrihed, så længe man udtaler sig som privatperson og inden for de rammer om fortrolighed, der kan ligge i ens job,« lyder det fra formand i Djøf, Sara Vergo.

»Men vores undersøgelse viser, at rigtig mange i centraladministrationen føler sig utrygge ved at ytre sig. Og det er et problem.«

Det er ledernes ansvar

Rammerne for, hvad man kan tillade sig at ytre i offentligheden, når man er ansat i centraladministrationen, har i årevis været genstand for politisk opmærksomhed. Og 26. februar forventes regeringen i forening med Dansk Folkeparti så endelig at fremsætte et lovforslag, der skal lovfæste de offentligt ansattes ytringsfrihed.

Ideen er at skabe opmærksomhed om, hvad loven sådan set allerede foreskriver: At man som offentligt ansat har udstrakt ytringsfrihed og dermed rig mulighed for at spæde til den offentlige debat med den faglighed, man nu engang har.

»Vi ønsker at sende et stærkt signal om, at man som offentligt ansat kan blande sig i den offentlige debat uden at frygte for negative ansættelsesretlige reaktioner,« udtalte justitsminister Peter Hummelgaard (S), da lovforslaget blev præsenteret.

Kigger man på Djøfs dugfriske undersøgelse, falder signalet på et tørt sted.

For ét er, at nogle offentligt ansatte føler sig afskrækket fra at lufte selv de mest besindige synspunkter på sociale medier.

Noget andet er, at mange tøver med at ytre sig om det, der vedrører deres faktiske arbejde.

41 procent af respondenterne er enige eller helt enige i, at det kan få negative konsekvenser for dem at udtale sig offentligt om forhold på arbejdspladsen. Og hvad måske mere bemærkelsesværdigt er: 29 procent svarer ‘ved ikke’.

»Der er helt klart et behov for, at det skal være en større ledelsesforpligtelse til at italesætte, at det er okay, at man som offentligt ansat deltager i den offentlige debat,« lyder det fra Djøfs Sara Vergo.

Af samme årsag omfavner Djøf regeringens lovforslag med stedmoderlig kølighed.

»Det er jo egentlig bare en stadfæstelse af, hvad der er muligt allerede i dag. Vi kunne godt tænke os, det gik lidt videre, så medarbejderne fik bedre beskyttelse, og der også var sanktioner for arbejdspladser, der begrænser ytringsfriheden,« siger Vergo.

Også adgangen til pressen nævnes som et problem blandt de ansatte i centraladministrationen, fordi alle journalisthenvendelser skal sendes direkte videre til arbejdspladsens kommunikationsafdeling.

En anonym respondent i Djøfs undersøgelse fremhæver den periode i 2023, hvor netmediet Zetland udgav en artikelserie om travlhed i embedsværket. Her henvendte respondentens leder sig til de ansatte med beskeden om, at journalister kunne finde på at ringe med spørgsmål – og at hun selvfølgelig forventede ‘loyalitet’ fra alle.

»Man bliver mobbet eller chikaneret«

Hvad Djøf-undersøgelsen også viser, er, at de offentligt ansatte for så vidt pålægger sig selv tavshedens tunge lænker. Kun 2 procent svarer, at de i høj grad eller meget høj grad oplever, at deres ledelse direkte eller indirekte forsøger at begrænse deres ytringsfrihed.

Så hvor stammer denne selvcensur fra?

En ansat i en stor styrelse, Berlingske har talt med, har et bud, men betinger sig ironisk nok fuld anonymitet:

»Der, hvor jeg arbejder, bliver man ikke fyret, men mobbet og chikaneret, hvis man stiller sig frem med kritik. Det har jeg selv oplevet, og jeg har selv set flere, der pludselig bliver oversvømmet med umulige opgaver eller ikke længere bliver inviteret til møderne.«

Hun adresserer en kultur, hvor man enten synes det samme som ledelsen eller holder næbet flettet. Også internt.

»Min oplevelse er, at vi ikke skal sætte vores faglighed i spil, når vi er uenige. Og når man ikke kan gøre det internt, har man jo slet ikke lyst til at gøre det eksternt.«

Også eksternt pålægger den anonyme embedsmand sig selv en markant forsigtighed. Eksempelvis liker hun kun opslag på LinkedIn, hvis hun kan se, at hendes kontorchef også har liket det.

Er det ikke et rimeligt vilkår, når man er embedsmand, at der er grænser for, hvad man giver udtryk for offentligt?

»Selvfølgelig skal vi være loyale over for de politiske beslutninger, men der er skabt en kultur og en adfærd, hvor man ikke tør bruge sin faglighed til at skærpe det arbejde, vi laver. Hverken internt eller eksternt. Og når den faglighed går tabt, er det jo i sidste ende skatteyderne, det går ud over.«

Det kan være svært at lovgive mod en kultur. Hvad burde politikerne gøre?

»Der kunne eksempelvis komme nogle udefra på vores interne seminarer, der gjorde os klogere på, hvad man kan ytre sig om. For det skal integreres i kulturen, at det er okay at have holdninger. Også som offentligt ansat.«

SF savner konkret handling

Hos SF, hvor man så sent som i april har fremsat et mere vidtgående forslag på området, der dog ikke kunne findes flertal for, kommer man til at stemme for forslaget fra regeringen og Dansk Folkeparti. Et skridt på vejen, kaldes lovfæstelsen.

»Men vi synes, forslaget er utilstrækkeligt,« begynder partiets retsordfører, Karina Lorentzen.

»Jeg synes også, man burde hæve kompensationen for dem, der får rettens ord for, at de er blevet uretmæssigt begrænset i deres ytringer. Og så har vi brug for – som minimum – delt bevisbyrde, som vi også kender det fra situationer, hvor en medarbejder bliver fyret under sin barsel. Det skal også gælde i sager om ytringsfrihed.«

Adspurgt til, hvorfor regeringens lovforslag ikke rummer flere konkrete initiativer til at sikre offentligt ansattes ytringsfrihed, lyder det i en skriftlig kommentar til Berlingske fra justitsminister Peter Hummelgaard: 

”Det er vigtigt for et åbent demokrati som det danske, at offentligt ansatte bringer deres viden og deres synspunkter i spil og dermed bidrager til at kvalificere den offentlige debat. Regeringen er åben over for at overveje yderligere tiltag på området.”

Det kroatiske techfirma Bellabeat er – i hvert fald på papiret – den suverænt mest værdifulde investering for den danske fond Nordic Eye.

Men adskillige gange er der blevet sat spørgsmålstegn ved den påståede succes:

Bellabeat præsenterer sig som et »stolt og førende Silicon Valley-selskab«, men Berlingske har afsløret, at firmaets såkaldte hovedkontor i San Francisco blot er en postadresse.

Samtidig har det vist sig, at Bellabeat – trods udmeldinger om butiksåbninger i Miami, Paris og Berlin – ikke har nogen butikker.

Og nu er et nyt mystisk forhold dukket op.

På det sociale medie LinkedIn fremgår det, at Bellabeat har 30 ansatte på sit kontor i USA, hvoraf nogle angiveligt har arbejdet for firmaet i adskillige år.

Det gælder blandt andet en Trevor Franklin, som ifølge sin LinkedIn-profil har været Software Development Engineer i Bellabeat de seneste ti år.

Men de mange profiler ser påfaldende ens ud, og derfor har Berlingske bedt LinkedIn-specialisten Leif Carlsen fra firmaet Social Selling Company om at tage et nærmere kig på dem.

Hans konklusion er klar:

»Jeg har en meget stærk mistanke om, at de her profiler ikke er ægte. For der er virkelig mange røde flag: Profilerne har næsten intet indhold, de hverken liker eller kommenterer på noget, de har ingen følgere, og så bruger de det samme baggrundsbillede og den samme tekst,« siger Leif Carlsen.

Berlingske har stillet en række spørgsmål om sagen til Bellabeat. Men firmaet har ikke ønsket at svare på, om de 30 profiler på LinkedIn er virkelige ansatte.

»Bellabeat manipulerer ikke LinkedIn-profiler eller vildleder offentligheden på nogen måde,« skriver firmaet.

Hos danske Nordic Eye, der ejer omkring 20 procent af Bellabeat, er der mere åbenhed.

»Der er ingen af de fremsendte profiler, som arbejder hos Bellabeat, og jeg har bedt Bellabeat tage kontakt til LinkedIn for at få dem fjernet,« lyder det i en e-mail fra Nordic Eyes direktør, Anders Kaasgaard, som også sidder med i bestyrelsen hos Bellabeat.

Efterfølgende har Bellabeat oplyst til Berlingske, at firmaet har meldt nogle »mistænkelige« profiler til LinkedIn.

Det har ikke været muligt at få svar på, hvorfor de mange profiler er oprettet – eller af hvem.

Et firma i krise

Sagen om de falske profiler på LinkedIn er blot det seneste kapitel i den efterhånden opsigtsvækkende fortælling om Bellabeat.

I slutningen af 2023 blev det kroatiske selskab af sin danske storinvestor Nordic Eye betegnet som »et helt vildt selskab« med en værdi på svimlende 26 milliarder kroner.

Fra Nordic Eye lød det, at Bellabeat havde omkring fem millioner betalende brugere, et salg i milliardklassen og samarbejder med globale superbrands som Tesla, Netflix, Apple og Miley Cyrus.

Men i de følgende måneder blev Bellabeat i en række artikler i Berlingske afsløret i overdrivelser og usandheder.

Siden har Nordic Eye sænket sin vurdering af techfirmaet til syv milliarder kroner.

Og den danske fond har for nylig beskrevet Bellabeat som »en udfordring« i en intern rapport til sine knap 400 investorer, der både dækker over velhavende privatpersoner og større formueforvaltere.

Af rapporten – som Berlingske er i besiddelse af – fremgår det da også, at Bellabeat er i økonomiske problemer.

På under halvandet år er firmaets omsætning halveret, ligesom der fem kvartaler i træk har været millionunderskud på driften.

Hverken Bellabeats direktører, Sandro Mur og Urska Srsen, eller Nordic Eye har ønsket at kommentere den negative udvikling.

»Vores rapportering er fortrolig mellem vores investorer og os, hvorfor jeg ikke har kommenterer til indholdet heraf,« skriver Nordic Eyes direktør, Anders Kaasgaard, i en e-mail til Berlingske.

Forretningshemmeligheder

Ifølge de interne rapporter fra Nordic Eye havde Bellabeat i juli, august og september 2024 en omsætning på 550 millioner kroner.

Men hvor pengene kommer fra, står hen i det uvisse.

Bellabeat har således ikke ønsket at oplyse til Berlingske, hvad der egentlig er selskabets kerneprodukt.

På et møde i Zagreb i efteråret 2023 fortalte Bellabeats stiftere, Urska Srsen og Sandro Mur, imidlertid til Berlingskes udsendte, at langt størstedelen af omsætningen stammer fra abonnenter.

Ifølge de to stiftere bruger abonnenterne såkaldte web apps, som kan tilgås fra computere.

Men Urska Srsen og Sandro ønskede hverken at oplyse navnene på de omtalte web apps eller forklare, hvor på internettet de kan findes.

Det er forretningshemmeligheder, forklarede de kryptisk.

Den svenske techanalytiker Björn Jeffery har dog kaldt den forklaring »underlig«.

»Hvem gider sidde hver aften og tage sin computer frem og skrive ind, hvad man har spist, og hvordan man har sovet? Det gør man ikke. Du gør det jo på mobilen,« sagde han til Berlingske.

I forbindelse med denne artikel har Berlingske spurgt Bellabeats to stiftere og direktører, om størstedelen af selskabets omsætning fortsat stammer fra web apps.

Det har de ikke ønsket at svare på.

Tabte to milliarder

Den seneste tids krise i Bellabeat har gjort ondt på Nordic Eye.

I juli 2024 præsenterede fonden et årsregnskab for 2023, der viste et underskud på to milliarder kroner.

Samtidig blev værdien af selskabets aktiver nedskrevet fra tre milliarder kroner ved udgangen af 2022 til at lyde på knap 900 millioner kroner ved nytår 2023.

Og Bellabeat er den helt overvejende grund til det.

»Den negative udvikling i værdien af fondens aktiver har været markant større end forventet, selv i et meget udfordrende marked,« skrev Nordic Eye i regnskabet.

Danskerne skal have klar besked om, hvad de betaler i skat på deres pensionsafkast. Den såkaldte PAL-skat.

Derfor skal skatten fremover være en del af danskernes årsopgørelse. Det er den ikke på nuværende tidspunkt.

Sådan lød kravet søndag fra Forsikring & Pension, F&P, i Berlingske.

Direktør i F&P, Jan V. Hansen, kalder PAL-skatten for »den oversete skat«, fordi mange ikke ved, at de betaler den.

Og så længe skatten er overset, kan det også virke mere fristende for politikere at hæve den ifølge F&P, hvilket vil skade incitamentet til at spare op og dermed samfundsøkonomien. Det er også en af grundene til, at den skal med på årsopgørelsen, mener brancheorganisationen.

Tankerne blev støttet af regeringspartiet Venstre, og nu melder en række andre partier sig også under fanerne.

Såvel De Konservative som De Radikale og det tredje regeringsparti i skikkelse af Moderaterne, mener også, at skatten fremover skal fremgå af årsopgørelsen.

»Man er allerede begyndt at inkludere boligskatten på årsopgørelsen. Det vil være en helt naturlig forlængelse af det, at man også lader PAL-skatten fremgå af årsopgørelsen,« siger skatteordfører for Moderaterne, Mohammad Rona.

Politisk ordfører for De Konservative, Frederik Bloch Münster, er enig.

»Transparens er en god ting, især når man har et kompliceret skattesystem. Jeg synes som minimum, at alt, hvad man betaler i skat, skal være på årsopgørelsen. Her vil det også give god mening, at PAL-skatten er med,« siger Frederik Bloch Münster.

Hos De Radikale fremhæver skatteordfører, Samira Nawa, at det danske skattesystem er rigeligt kompliceret, og partiet »bakker naturligvis op om« alt, der kan skabe større gennemsigtighed.

»Uanset hvad man måtte synes om PAL-skatten, så er det jo et selvstændigt problem, at så få danskere kender til den. Jeg synes, det er oplagt at sætte den på årsopgørelsen,« siger Samira Nawa.

Et ordentligt overblik

Partierne understreger, at der ikke er nogen planer om at ændre på skatten. Det er således ikke derfor, at de ønsker den med på årsopgørelsen.

PAL-skatten er på 15,3 procent af danskernes pensionsafkast, og det har som flere gange beskrevet af Berlingske udviklet sig til lidt af en guldgrube for finansminister Nicolai Wammen (S) og de offentlige finanser.

Betydningen for den enkelte dansker fremgår af beregninger, som Nykredit har lavet.

I beregningen er der taget udgangspunkt i, at man har en pensionsopsparing på fem millioner kroner, som man betaler yderligere 50.000 kroner ind til i løbet af året.

Den opsparing investeres, og hvis man får et afkast på seks procent, svarer det til et afkast i kroner og øre på 301.600 kroner det år.

Det giver en PAL-skat på 46.100 kroner.

I lighed med skatteordfører for Venstre Preben Bang Henriksen påpeger Frederik Bloch Münster også, at skatten på pensionsafkastet har meget stor betydning for den enkelte danskernes privatøkonomi.

»Det er vigtigt for folks alderdom, hvor meget de har sparet op til pensionen. Derfor er det kun rimeligt, at man også har et ordentligt overblik, hvor meget man skal betale i skat på den opsparing,« siger Frederik Bloch Münster.

Meget omfattende øvelse

Til trods for ønsket om at få mere åbenhed om skatten fra både Venstre, Moderaterne, De Konservative og De Radikale har skatteminister Rasmus Stoklund (S) været afvisende over for tanken om at lade dem fremgå af årsopgørelsen.

I et skrifteligt svar fremhæver Rasmus Stoklund, at pensionsudbyderne i dag har pligt til at underrette deres kunder direkte om, hvad de betaler i PAL-skat. 

»Der er således gennemsigtighed for den enkelte dansker om, hvor meget de betaler i PAL-skat,« skriver Rasmus Stoklund og fortsætter:

»Derudover vil det medføre flere byrder for pensionsudbyderne, hvis de skal indberette information om PAL-skatten til Skatteforvaltningen, så den kan komme på årsopgørelsen. Derfor ser jeg umiddelbart ikke for mig, at der skal ændres i årsopgørelsen,« hedder det i svaret fra ministeren.

Han kom med et svar til Folketingets Skatteudvalg om præcis det samme for en uge siden, og heri skrev ministeren, at hvis skatten på pensionsafkastet skal fremgå af årsopgørelsen, vil det betyde, at pensionsbranchen skal indberette beløbet til Skattestyrelsen senest 20. januar.

I dag skal pensionsbranchen indberette skatten senest 31. maj.

Det er en fremrykning af deadline til januar, som Rasmus Stoklund mener vil betyde flere byrder for pensionsbranchen.

Vil meget gerne i dialog

Svaret fra ministeren får dog ikke F&P til at ændre holdning.

I F&P mener man fortsat, at det sagtens kan lade sig gøre at få skatten med på årsopgørelsen.

»Jeg vil sige det på den måde, at vi rigtig gerne vil i dialog med styrelsen og ministeriet om, hvordan det her kan fungere. Synliggørelsen af PAL-skatten er vigtig for danskerne. Vi synes ikke, at det er oplagt, at fristen 20. januar er bindende,« siger Jan V. Hansen.

Han fremhæver, at deadline 20. januar har betydning for de indberetninger, som skal bruges til at beregne den enkeltes skat.

Men det er ikke tilfældet for PAL-skatten. For med PAL-skatten er der tale om oplysninger om en skat, der allerede er betalt.

»Man får adgang til årsopgørelsen 24. marts. Det kan godt være, at vi kan nå at få oplysningerne med der, men selv hvis det kommer senere, mener vi, det har værdi for borgerne alligevel,« siger Jan V. Hansen.

Når F.C. Københavns kvindehold løber på banen til sæsonens første hjemmekamp 8. marts, bliver det med et nyt navn på trøjerne.

Det ambitiøse kvindehold, der inden for de nærmeste år skal være Danmarks bedste, vil nemlig for første gang få en hovedsponsor.

Valget er faldet på den store danske energikoncern Andel, som i de næste tre år skal pryde på kvindeholdets trøjer.

»Det er historisk, at vi nu har den første hovedsponsor til kvindeholdet,« siger Jacob Lauesen, administrerende direktør for Parken Sport & Entertainment, der ud over fodboldholdene i F.C. København også består af blandt andet nationalstadionet Parken og badelandet Lalandia.

I forvejen har klubben indgået sponsoraftaler til kvindeholdet med sportsudstyrsproducenten Adidas, ølkoncernen Carlsberg og tøjmærket Planet Nusa.

»Jeg kan kun forestille mig, at vi vil få det største sponsorbudget i den danske kvindeliga. Alt andet ville undre mig meget,« siger Jacob Lauesen.

Ambitiøst kvindehold

Den nye sponsoraftale kommer, efter at F.C. København i efteråret 2022 lancerede en ny strategi, hvor et af de væsentligste punkter i præsentationen var, at klubben skulle have et kvindefodboldhold.

Det førte til, at klubben i begyndelsen af 2024 indgik en aftale om at overtage FC Damsøs kvindehold, der på det tidspunkt spillede i 2. division, som er den tredjebedste danske kvinderække. I forårssæson 2025 spiller holdet i oprykningsspillet i 1. division.

Som en del af aftalen bliver Andel også en af nu fem hovedsponsor for herreholdet, der ud over Carlsberg og Adidas også tæller bettingselskabet Unibet og teleselskabet 3.

Den del af aftalen vil blandt andet betyde, at der bliver gennemført omfattende energirenoveringer og skabt nye grønne løsninger i Parken.

»Jeg kan endnu ikke sige så meget om, hvad det konkret vil betyde, men vi kommer med tiltag, som vil reducere vores energiforbrug,« siger Jacob Lauesen.

Strøm fra solceller

Han kan dog fortælle, at det allerede er aftalt, at Parken fremover vil få strøm fra solcelleparken ved den sydvestsjællandske by Vedde.

Derudover vil der komme en lang række nye ladestationer op omkring Parken.

»Vi kommer til at være det største område inden for brokvartererne, hvor elbiler kan blive ladet op samtidigt,« siger Jacob Lauesen, der fortæller, at der blandt andet bag den ene endetribune kommer 50 nye ladestationer op.

Jacob Lauesen peger på, at Parken ved en Coldplay-koncert sidste sommer blev bedt om at købe grønt aflad for den strøm, der blev brugt ved arrangementet. Og det nye tiltag vil gøre det nemmere at få forskellige typer kunstnere til at holde koncerter i Parken.

»Vi rykker os op i frontlinjen, hvor vi kan byde ind på andre ting, fordi vores profil på bæredygtighed kommer til at se anderledes ud,« siger Jacob Lauesen.

FCK-direktøren siger, at der længe har været arbejdet på at få arrangementerne ved Parken gjort mere bæredygtige.

»Vi kan se, at vi bor i en bygning som er projekteret i 1980erne, og at vi der har brug for hjælp til at rykke os i en bæredygtig retning. Det skal Andel hjælpe os med,« siger Jacob Lauesen.

Sportskoncernen er i øjeblikket i gang med en række forbedringer af Parken. Det skal der bruges et trecifret beløb på, og det skal blandt andet føre til kortere køer ved ølboderne og ved toiletterne.

Derudover skal den ene endetribune renoveres, så et hoppeforbud kan sløjfes. Seneste er der også besluttet at udskifte Parkens 38.000 røde sæder, som fremover skal være blå.

Kære læser

Velkommen til denne uges privatøkonomiske nyhedsbrev.

Jeg er netop landet fra en skiferie i Norge. Formentlig sammen med tusindvis af andre danskere, hvis jeg skal dømme efter mylderet på både pister og motorveje.

Køreturen tager en dags tid, så jeg havde god tid til at fundere over noget, som jeg ærlig talt havde glemt inden turen.

Nemlig at vi skulle betale trængselsafgifter og motorvejsafgifter på turen.

Det var også første gang, vi skulle stik nordpå ad E6 fra Oslo. Og det var her, jeg for alvor lagde mærke til afgifterne.

Med jævne mellemrum blev trafikken på motorvejen registreret af kameraer, og en prisliste angav, at der nu skulle betales igen.

Inden da var bilens nummerplade også registreret i Göteborg, som opkræver en trængselsafgift afhængigt af tidspunktet på dagen.

Javel, det er ikke store beløb, det drejer sig om. Især ikke når der er tale om de behageligt lave kurser på norske og svenske kroner.

Og jeg synes egentlig, at systemet er godt og retfærdigt. Dem, der kører på vejene, betaler for dem.

Men hvorfor gør vi ikke det samme?

Beskatning efter belastning

Ganske som jeg nød at køre på den relativt nye E6, har udlændinge glæde af de gode danske veje, både når de holder ferie hos os, og når de kører sydpå gennem Danmark.

Så hvorfor skal de ikke være med til at finansiere asfalten?

Det er netop et af elementerne i et omfattende forslag til nye måder at beskatte danske biler på, som de to brancheorganisationer Mobility Denmark og DI Bilbranchen står bag.

Den danske afgift, når en bil indregistreres, er baseret på værdien, og forslaget går primært ud på at beskatte en bil ud fra dens tekniske og miljømæssige egenskaber – og løbende i form af blandt andet kørselsafgifter.

Det vil med andre ord betyde, at beskatningen af en bil bliver proportional med, hvor meget den belaster miljøet og vejene.

Så skal der selvfølgelig være nogle mekanismer til overgangen til de nye afgifter, så eksisterende biler ikke taber værdi alt for voldsomt.

Men omlægningen vil gøre det attraktivt at skifte til mere miljøvenlige biler, som i realiteten er elbiler.

Og det bringer mig tilbage til motorvejene i Sverige og Norge.

Danske nummerplader

Der er jo ikke så meget andet at lave på sådan en lang tur end at kigge på andre biler, og den var sikker næsten hver gang:

Når der kom en benzin- eller dieselbil med plus ti år bag sig, så var nummerpladerne i de fleste tilfælde danske.

Bilparken i Sverige og Norge virker betydeligt nyere. Sverige har ikke registreringsafgifter på biler, mens Norge har »Engangsavgiften« ved indregistrering, som beregnes ud fra blandt andet bilens vægt og udslip af CO₂ og NOx.

Men der er ingen registreringsafgift på elbiler i Norge, som det stort set også har været tilfældet i Danmark indtil nu, hvor en gradvis indfasning begynder.

Den almindelige registreringsafgift i Danmark er på 150 procent. Og når bilen er så dyr fra ny, så bliver den 12 år gamle Skoda Fabia holdt kørende i lang tid – også på skiferier til Norge.

Ugens tip

Ugens privatøkonomiske tip hænger sammen med skisæsonen og kommer fra en af byens skarpe økonomer, Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit: Hvis du vil på ski i et af Alpernes store, populære og typisk dyre områder, så tag et kig på en af de små byer, der ligger op ad det samme skiområde. De er typisk markant billigere at bo i, men prisen er måske, at der er knap så mange barer til afterski at vælge mellem.

Med den nyindsatte amerikanske præsident Donald Trumps yndlingsord værende »told«, kan EU se frem til at være den næste i køen af handelspartnere, der rammes med toldhammeren.

Men Trumps trusler om told er intet ved siden af de omkostninger, som EU pålægger sig selv.

Selvom der ikke er nogen told internt i Europa, gør den omfattende mængde bureaukrati og regulering på EU-plan og i de enkelte lande, at vi har så høje omkostninger, at virksomhederne lige så godt kunne være pålagt told.

Advarslen kommer fra Mario Draghi i et nyt indlæg i Financial Times med overskriften: »Glem USA – Europa har med succes indført told på sig selv«.

Han er tidligere italiensk premierminister og tidligere præsident for Den Europæiske Centralbank (ECB) – og i efteråret sidste år kom han med en rapport, der tegnede et dystert billede af Europas konkurrenceevne.

Her konkluderede økonomen, at Europas konkurrenceevne halter voldsomt bagefter USA og Kina. Og det har den gjort de seneste 20 år.

Siden udgivelsen af rapporten, har Draghi været stille. Indtil nu hvor han igen er ude og advare Europa:

»Euroområdet voksede knap nok i slutningen af sidste år, hvilket understreger, at det indenlandske opsving er skrøbeligt. Og USA begyndte at indføre told på sine største handelspartnere, og EU er den næste i rækken,« indleder Mario Draghi indlægget.

Udsigten til en told fra USA skaber yderligere usikkerhed om den europæiske vækst, fordi europæisk økonomi er blevet så afhængig af at eksportere sig væk fra svag hjemlig efterspørgsel, skriver han og peger på flere væsentlige ting, som har ført Europa ind i denne krise.

Men hvis EU er parat til at gennemgå radikale ændringer, er det ikke for sent at komme ud af krisen endnu, mener han.

Europas overregulering

Ifølge Draghi svarer Europas egne interne barrierer til en toldsats på 45 procent for produktion og 110 procent for tjenesteydelser, med henvisning til beregninger fra Den Internationale Valutafond (IMF).

Det er det, som Mario Draghi peger på, der skal ændres.

De interne barrierer og lovgivningsmæssige forhindringer er langt mere skadelige for væksten end nogen told, som USA måtte indføre mod EU, mener han. Det indskrænker nemlig det marked, hvor europæiske virksomheder opererer på:

»Handlen mellem EU-landene er mindre end halvt så stor som handlen mellem de amerikanske stater,« skriver Draghi i indlægget.

Derudover peger Mario Draghi på, at EU har overreguleret på digitale tjenesteydelser til et punkt, hvor det hæmmer væksten i europæiske teknologivirksomheder og forhindrer økonomien i at frigøre store produktivitetsgevinster.

Omkostningerne ved at overholde EUs databeskyttelsesforordning, gdpr, bliver anslået til at have reduceret små europæiske teknologivirksomheders overskud med op til 12 procent.

Samlet set har Europa effektivt hævet omkostningerne inden for sine grænser og øget reguleringen af servicesektoren, der udgør omkring 70 procent af EUs BNP, skriver han.

»Det paradoksale er, at mens de interne barrierer forblev høje, faldt de eksterne barrierer, i takt med at globaliseringen tog fart. EUs virksomheder søgte mod udlandet for at kompensere for den manglende indenlandske vækst, og importen blev relativt mere attraktiv,« vurderer Draghi.

Europas position på markedet for avancerede teknologier var også noget af det, som Draghi fremhævede som en udfordring i hans seneste rapport. Han skrev, at Europas position var aftagende, og for eksempel er kun fire ud af verdens førende 50 techselskaber europæiske.

Draghis opfordring

Der skal ændringer til, før der sker noget, mener Draghi.

I slutningen af januar kom Europa-Kommissionen med et udspil, de kaldte for et konkurrenceevnekompas.

Kompasset lægger i den kommende tid spor ud for en lang række konkrete initiativer, der har til formål at styrke Europas konkurrenceevne, produktivitet og innovationskraft. Det drejer sig blandt andet om en tilbagerulning af reguleringen af virksomhederne og kravene til deres indberetninger.

Det var noget af det, som Draghi fremhævede i sin rapport.

Nu opfordrer han yderligere til, at »en mere proaktiv brug af finanspolitikken – i form af højere produktive investeringer – vil hjælpe med at reducere og sende et stærkt signal til virksomhederne om at investere mere i forskning og udvikling«.

Men det forslag bunder også i en grundlæggende ændring i tankegangen, da europæiske lande indtil nu har fokuseret på enten deres egne nationale mål uden at regne med de samlede omkostninger, skriver Draghi. Der skal altså mere koordinering på tværs af landene.

Derfor opfordrer økonomen til, at der er behov for vidtgående forandringer for, at Europa kan komme ud af den krise, det har sat sig selv i:

»Interne barrierer er en arv fra tider, hvor nationalstaten var den naturlige ramme for handling. Men det står nu klart, at denne måde at handle på hverken har skabt velfærd for europæerne, sunde offentlige finanser eller selv ikke national selvbestemmelse, der nu er truet af pres fra udlandet,« skriver han og tilføjer til slut:

»Derfor er der brug for radikale ændringer.«

God eftermiddag og velkommen til ugens første update fra Berlingskes Business-redaktion.

Vinterferien er slut, og temperaturen er omkring frysepunktet, men til gengæld skinner solen over København.

Som altid har vi været medierne rundt for at give dig et udpluk af dagens erhvervshistorier, så du kan få et indblik i, hvad der foregår i erhvervslivet.

Lad os komme i gang.

#1 – Mærsk ville revolu­tio­nere verdens­handlen – derfor endte prestigepro­jekt i fiasko

Landets største virksomhed, A.P. Møller - Mærsk, ville revolutionere den globale handel og gik sammen med den amerikanske techgigant IBM om at føre ambitionen ud i livet.

I 2018 lancerede de platformen »TradeLens«, der i ét ryk skulle fjerne et kvælende bureaukrati og skabe en gennemsigtighed, som ville være til gavn for alle: Kunder, rederier, havne, myndigheder og så videre.

Den nuværende topchef Vincent Clerc kaldte projektet for en milepæl, men opgav projektet efter få år. Det fejlslagne projekt er gået i glemmebogen, men nu har to forskere undersøgt, hvad der gik galt, skriver Børsen.

De peger på tre hovedårsager: En utålmodig ledelse, en mistænksom branche og for store forventninger til teknologien.

Du kan læse hele artiklen her.

#2 – Investorer advarer om bobler på det amerikanske aktiemarked

Selvom den amerikanske præsident, Donald Trump, er godt i gang med at starte en handelskrig, og kinesiske DeepSeek har udfordret spillerne på markedet for kunstig intelligens, bliver de amerikanske aktier bare ved med at stige.

Det har fået en række professionelle investorer til at advare om »skum« – altså mange små bobler – på markederne, skriver The Wall Street Journal.

Investorerne er således bekymrede for, at en lang række selskaber inden for især kryptovaluta og tech bliver værdiansat langt højere, end hvad der er rimeligt.

En af dem, Michael Brenner, der er investeringsstrateg hos FBB Capital Partners, stiller i den forbindelse et vigtigt spørgsmål:

»Der er altid aktier, hvor det er svært at forstå, hvad markedet ser. Lige nu ser man mængden af dem vokse. Og så er spørgsmålet, om det er nok til at vælte markedet.«

3# – Studerende arbejder på lav HK-løn trods akademiske kvalifikationer

Studerende har ret til at få løn som akademikere, hvis deres jobbeskrivelse lægger vægt på, at de har afsluttet en bacheloruddannelse, eller at jobbet kræver akademiske færdigheder. Det fremgår af AC-overenskomsten, som fastlægger løn og arbejdsvilkår for akademikerne.

Men Politiken skriver torsdag, at mange akademikere arbejder for en lav HK-løn, selvom de i deres studiejob benytter sig af akademiske kvalifikationer.

Det fortæller formand Johanne Nordmann fra fagforeningen Djøf Offentlig til avisen.

»Det er desværre vores oplevelse, at der er usikkerhed om reglerne og måske også en manglende vilje til indplacering af kandidatstuderende på overenskomsten for akademikere«, siger hun.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Kinas præsident holder opsigtsvækkende stormøde med topchefer

Alibaba-medstifter Jack Ma, som i 2020 blev den store syndebuk i regeringens opgør med Kinas teknologigiganter, var med, da topchefer fra de private teknologigiganter mødtes med Xi Jinping.

Læs mere her.

B: Store våbenaktier brager i vejret efter opsigtsvækkende weekend

Aktier i våben- og forsvarsindustrien er eksploderet det seneste år – og efter en usædvanlig dramatisk weekend i international toppolitik stiger aktierne markant hos en række store våbenproducenter.

Se hvilke her.

C: Klokken 9.30 kom Mette Frederiksen med en klar opfordring. Siden da har danskerne købt udskældte aktier som aldrig før

Vi bliver ved samme emne, da aktier i våben- og forsvarsindustrien i den grad også har fanget danskernes interesse. Ifølge eksperter skyldes det både en legitimering af industrien hos politikerne og lugten af penge, som vejer tungt – og måske også tungere end etiske overvejelser. 22-årige Oscar Kure blev fristet af afkastet, men har også sine forbehold.

Læs artiklen her.

Tak, fordi du læste med.

Efter indgreb fra datatilsynet har Sydkorea mandag spærret for, at man kan hente den kinesiske app DeepSeek og installere den på sin telefon eller tablet.

Indgrebet sker, efter at DeepSeek har erkendt, at selskabets kunstige intelligens (ki) ikke leverer den beskyttelse af brugernes personlige data, som landets datatilsyn har krævet.

Sydkoreanerne kan fortsat bruge DeepSeek, der er en konkurrent til amerikanske ChatGPT, hvis de allerede har appen installeret eller anvender DeepSeek på en computer via en internetbrowser. Men det er ikke muligt at hente og installere appen.

Det bliver det først, når DeepSeek opfylder betingelserne, fastslår datatilsynet.

Også i Italien er DeepSeek blokeret, men her gælder det alle funktioner. Det italienske datatilsyn greb hurtigt ind efter at have konstateret, at beskyttelsen af brugernes privatliv ikke var i orden. Det samme skete, da ChatGPT blev åbnet for offentlig brug i november 2022.

I Sydkorea og en række andre lande er det forbudt for ansatte hos myndigheder at hente og bruge DeepSeek på deres arbejdsudstyr. Det skyldes frygten for, at oplysninger, som man selv taster ind eller udveksler med DeepSeek, kan ende i hænderne på den kinesiske regering.

Alle data lagres i Kina

DeepSeek er som kinesisk virksomhed underlagt kinesisk lovgivning. Den giver kinesiske myndigheder mulighed for at få adgang til alle data.

DeepSeek lægger i sine brugerbetingelser ikke skjul på, at samtlige oplysninger, der udveksles med den kunstige intelligens, lagres på servere, som fysisk står i Kina.

Samme problemstilling gælder ChatGPT og amerikanske konkurrenter. EU betragter ikke USA som et datasikkert land, eftersom beskyttelsen af personlige data mod blandt andet efterretningstjenesters snagen er alt for dårlig.

EU har en af verdens skrappeste lovgivninger for beskyttelse af privatlivets fred og har jævnligt fat i nakken på giganterne.

DeepSeek skabte tumult på verdens børser, da selskabet for nogle uger siden offentliggjorde, at den kunstige intelligens er udviklet for en brøkdel af det enorme milliardbeløb, som teknologigiganterne i særligt USA og Kina har investeret i at udvikle deres ChatGPT og ChatGPT-konkurrenter.

DeepSeek er umiddelbart i stand til at gøre det samme som sine meget dyrere konkurrenter, men er som kinesisk virksomhed underlagt den kinesiske internetcensur, der betragtes som meget effektiv. Derfor er masser af emner bandlyste.

Prisen på kaffe slår alle rekorder.

Endnu en gang fristes man til at indskyde. 

Arabicabønnen kostede i sidste uge over fire dollar for et pund på råvarebørsen i New York. 

I august sidste år kostede et pund kun knap 2,5 dollar. 

Det skriver det svenske erhvervsmedie Dagens Industri, der desuden fortæller, at kaffeprisen er steget med 327 procent bare i løbet af 2020erne. 

DR har talt med en ekspert fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, som kæder prisstigningerne på kaffebønner sammen med en dårlig høst, særligt i Brasilien og Vietnam. 

Skærpede EU-krav til produktionen gør det yderligere svært for producenterne at dyrke nok kaffebønner til at stille danskernes kaffetørst. Derfor kan man ifølge DR-artiklen lige så godt vænne sig til de højere priser. 

En gammel historie

Hvis denne nyhed ringer en klokke, er det ikke så underligt. 

Det er kun få uger, siden Berlingske senest skrev, at prisen på kaffe var rekordhøj. Efter alt at dømme er det derfor heller ikke sidste gang, vi ser disse prisstigninger. 

Ifølge det britiske medie The Guardian betyder ekstreme vejrforhold, at kaffebønner bliver dyrere at producere. 

Og det er netop, hvad vi har i udsigt i 2025, hvor januar allerede har slået varmerekorder.

The Guardian har talt med dataanalytiker hos Potsdam Instituttets afdeling for klimaaftryk Max Kotz, og han fortæller, at varmerekorderne hænger direkte sammen med flere prisstigninger. 

Fordi der er udsigt til, at de høje temperaturer fortsætter, gælder det samme for priserne ifølge eksperten:

»Ekstrem varme og tørke vil fortsat intensivere verden over, hvilket vil forårsage endnu større problemer for landbruget og fødevarepriser end dem, vi ser nu.«

Men det er der uenighed om. 

Dagens Industri har talt med råvareeksperten Torbjörn Iwarson, som tror, at priserne vil stagnere igen. 

Han minder også læserne om, at priserne i supermarkedet nærmere er et gennemsnit af råvarernes markedspris gennem en periode, og forbrugerne kommer ikke til at mærke hver en prisstigning lige med det første. 

Torbjörn Iwarson fortæller, at vi før har set prisstigninger af denne størrelse på varer som kaffe, kakao og appelsinjuice, og at de ofte vender tilbage til et nogenlunde normalt niveau.

»Jeg tror, vi er ganske tæt på toppen.«