Torsdag er det 1. maj. Og som altid vil røde faner blive luftet, mens kampråb og rødglødende taler vil fylde Fælledparken i København.

Et af de budskaber, der tidligere har lydt fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, er, at »Et stærkt velfærdssamfund bygger på en stærk offentlig sektor.«

Men i virkeligheden burde fagbevægelsen fejre dagen på en helt anden måde, fordi en arbejderfamilie i dag tjener så mange penge, at den tidligere kamp ikke længere er relevant, mener den liberale tænketank, CEPOS.

Arbejderne kan juble over, at de er en af de grupper i det danske samfund, der har den største fremgang i deres privatøkonomi.

Beregninger fra CEPOS viser, at fra 2010 og frem til i dag er de faglærte og ufaglærte den gruppe, som i gennemsnit har haft den største fremgang i deres realløn.

Den er vokset en hel del mere, end det er tilfældet for danskere med lange videregående uddannelser.

Samtidig lyder spådommen, at 2025 vil blive det første år, hvor den gennemsnitlige indkomst for en arbejderfamilie runder en million kroner. Det er naturligt nok før skat og inklusive pension og børnepenge.

En arbejderfamilie er defineret som en familie, hvor begge forældre er faglærte.

» I min optik er den tid, hvor fagbevægelsen kæmper arbejdernes sag, for længst forbi. I stedet for at kæmpe for en større offentlig sektor og højere ydelser til de mange, der er på offentlig forsørgelse, burde de kæmpe for at skattekronerne anvendes bedst muligt, og vi har et samfund i vækst og fremgang,« siger cheføkonom i CEPOS, Mia Amalie Holstein.

Største drivkraft

I opgørelsen fra CEPOS kan man se, at det også er gået ret godt for personer med korte og mellemlange uddannelser. Det har ligeledes fået en ganske pæn fremgang i deres realløn.

Det er fremgang i ens løn minus inflationen. Når personer med lange videregående uddannelser er de store tabere i kampen om mere i løn, kan det skyldes, at mange af dem er ansat i det offentlige.

Det fremhæver tidligere overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet, Torben M. Andersen.

Mia Amalie Holstein fremhæver, at den største drivkraft til at få mere i løn er højere produktivitet.

Det burde være fagbevægelsens store budskab på arbejdernes internationale kampdag, mener hun.

»Produktivitet er et af de vigtigste redskaber til at løfte lønningerne og øge levestandarden for mennesker. En vigtig kamp kunne derfor være at løfte produktivitetsvæksten, som har været svag siden 00erne,« siger Mia Amalie Holstein.

Hun mener derfor, at fagbevægelsen skal kæmpe for lavere selskabsskat, som er en af drivkræfterne bag en bedre fremgang i vores produktivitet.

Torben M. Andersen er enig i, at der er en klar sammenhæng mellem løn og produktivitet.

»Historisk har der også været en forståelse herfor især i en økonomi som den danske. Hvis lønnen stiger mere end produktiviteten, vil det skade konkurrenceevnen og dermed på sigt beskæftigelsen. Og der har også været en forståelse for, at en solidarisk lønpolitik stiller krav til kvalifikationer og dermed produktivitet,« siger Torben M. Andersen.

Han fremhæver, at når en gennemsnitlig arbejderfamilie i dag har en indkomst på over en million kroner, afspejler det både produktivitetseffekten, men også, at beskæftigelsen er høj for både mænd og kvinder.

Ingen automatik

De røde faner og arbejdernes kampdag er herhjemme blevet fejret helt tilbage siden 1890. Siden dengang har arbejderne fået en særdeles kraftig lønfremgang, I dag er reallønnen for arbejderne 11 gange større end dengang.

Lignende kraftige velstandsstigninger har der naturligt nok været i hele samfundet og for alle danskere.

Men arbejdernes gevinst er vokset mere end fremgangen i landets samlede produktion, BNP.

Cheføkonom i FH, Damoun Ashournia, kalder det »super glædeligt«, at det går rigtig godt for arbejdernes løn og indkomst.

»Det er det, som vores medlemmer går ind til overenskomstforhandlinger for. Vi er glade for, at det lykkedes,« siger Damoun Ashournia.

Han kommer samtidig med et forbehold, som også er afgørende for, at han stadig mener, at fagbevægelsen er relevant.

»Der er ingen automatik i, at højere produktivitet giver højere lønstigninger. De stigninger i produktiviteten, vi ser i andre lande, bliver ikke delt med lønmodtagerne på samme måde, som det sker herhjemme. I mange lande bliver kagen større, mens velstanden stiger, men det får lønmodtagerne ikke noget ud af,« siger Damoun Ashournia og fortsætter:

»Lønmodtagerne i Danmark får en større andel af kagen, fordi fagforeninger arbejder for det til overenskomstforhandlinger,« siger Damoun Ashournia

Han afviser samtidig, at det skulle være en god idé med en lavere selskabsskat.

»Jeg vil gerne stille spørgsmålstegn ved, hvad CEPOS vil kæmpe for. Den danske konkurrenceevne er i top, og mig bekendt mangler der ikke kapital. Derfor kan jeg ikke se, hvad det er for et problem, CEPOS vil løse med lavere selskabsskat,« siger Damoun Ashournia.

Torben M. Andersen påpeger, at lavere selskabsskat godt kan give en højere produktivitet, hvis den giver anledning til investeringer i ny teknologi.

»Men effekterne skal sammenlignes med de effekter, brug af et tilsvarende provenu vil have på andre ting. Det er for eksempel uddannelse, der også kan øge produktiviteten,« siger Torben M. Andersen.

Den amerikanske koncern Meta, der blandt andet står bag Facebook og Instagram, kom ud af årets første kvartal med et overskud på 16,6 milliarder dollar - 110 milliarder kroner.

Det skriver nyhedsbureauet AFP onsdag aften dansk tid, efter at selskabet har fremlagt regnskab for de første tre måneder af 2025.

Techgiganten kan for perioden præsentere en omsætning på 42,3 milliarder dollar, hvilket svarer til 279 milliarder kroner.

Det er 16 procent højere end omsætningen for samme periode sidste år - og ifølge Reuters også et højere resultat, end analytikere havde forventet.

Ifølge AFP slår også selskabets overskud Wall Streets forventninger.

I perioden formåede Meta blandt andet at fastholde stabilitet i annonceforretningen. Kvartalsregnskabet lander desuden efter en tid med tunge investeringer i teknologien cloudcomputing og kunstig intelligens.

Ifølge finansmediet MarketWire stiger Meta-aktien i eftermarkedet i USA onsdag med 5,7 procent.

- Vi har haft en stærk start på et vigtigt år, vores fællesskab fortsætter med at vokse, og vores forretning klarer sig rigtig godt, udtaler Mark Zuckerberg, som er grundlægger af og topchef i Meta Platforms, i regnskabet, skriver MarketWire.

- Vi gør gode fremskridt med AI-briller og Meta AI, som nu har næsten en milliard månedlige aktive brugere.

Meta løftede tidligere på ugen sløret for koncernens første egen chatbot-app.

Appen, der går under navnet "Meta AI", er af medier blevet beskrevet som en konkurrent til den populære ChatGPT.

I andet kvartal regner Meta med at omsætte for omkring 44 milliarder dollar - 290 milliarder kroner.

Samtidig skruer techgiganten ned for de ventede omkostninger for resten af 2025, skriver MarketWire. Selskabet venter nu at have omkostninger for 113 til 118 milliarder dollar mod en tidligere melding om 114-119 milliarder dollar.

Der er således udsigt til en besparelse på omkring en milliard dollar - 6,6 milliarder kroner.

/ritzau/

Den amerikanske softwaregigant Microsoft havde i tredje kvartal godt gang i sin forretning med cloud-tjenester, som voksede 33 procent.

Det viser virksomhedens regnskab for kvartalet, som er blevet offentliggjort efter børsluk i USA ifølge MarketWire.

Microsofts omsætning på 70,07 milliarder dollar - eller over 400 milliarder kroner - overgår desuden analytikernes forventninger.

- Cloud og AI er de essentielle input for enhver virksomhed til at udvide output, reducere omkostninger og accelerere vækst, lyder det fra topchef Satya Nadella i en pressemeddelelse om regnskabet.

MarketWire skriver, at driftsoverskuddet endte på 32 milliarder dollar. Analytikerne på Wall Street havde forventet et overskud på 30,31 milliarder dollar.

I samme periode sidste år lå driftsoverskuddet på 27,58 milliarder dollar.

Ifølge nyhedsbureauet AFP var både cloudtjenester, hvor man kan gemme noget i "skyen" frem for på computeren, og virksomhedens AI-produkter med til at løfte omsætningen med 13 procent.

Selv om selskabet klarer sig godt, både når det handler om "skyen" og kunstig intelligens, var afsætningen også større end ventet på området for pc'er.

Det fremgår også af regnskabet, at omsætning fra indhold til Xbox-spilkonsollen og omsætning fra det sociale medie LinkedIn også er vokset i kvartalet.

Den amerikanske gigant har et forskudt regnskabsår, og derfor slutter tredje kvartal 31. marts.

Microsoft står blandt andet bag styresystemet Windows og Microsoft Office-pakken. Selskabet har 50-års jubilæum i år.

Investorerne kvitterer onsdag for de gode toner i kvartalet, og Microsoft-aktien stiger i det amerikanske eftermarked.

/ritzau/

MitID var onsdag aften ramt af et nedbrud, som igen er løst.

Det fremgik omkring klokken 21.15 af hjemmesiden digitaliser.dk, hvor man kan se driftsstatussen på forskellige offentlige it-løsninger.

Ekstra Bladet skrev også om nedbruddet.

Kort efter virker tjenesten dog igen ifølge digitaliser.dk.

Brugere kan blive mødt af en skærm, hvor de skal logge ind på MitID, hvis de eksempelvis skal logge ind hos det offentlige eller handle ind på nettet.

/ritzau/

Et udfordret amerikansk marked og toldkrig får GN Store Nord til at nedjustere sine forventninger til året.

Det fremgår af selskabets kvartalsrapport.

Tidligere var forventningen en organisk vækst i intervallet tre til syv procent. Det er nu sænket til -3 til tre procent.

Omsætningen for kvartalet lander også under analytikernes forventninger ifølge Børsen.

Omsætningen lander på 3,98 milliarder kroner, hvor analytikere havde forventet 4,2 milliarder kroner, skriver avisen.

GN Store Nord skriver, at påvirkningen fra toldkrigen i årets første kvartal har været begrænset.

Men selskabet ser det som nødvendigt at hæve sine priser på det amerikanske marked, når det kommer til deres Enterprise- og Gaming-afdelinger.

Som konsekvens af større usikkerhed og toldkrig forventer GN Store Nord, at flere firmaer vil udskyde it-projekter. Det forventes at påvirke markedet for Enterprise-afdelingen resten af året.

Afdelingen sælger høretelefoner og mødeudstyr til virksomheder.

I 2024 omsatte området i første kvartal for 1,811 milliarder. Det faldt til 1,66 milliarder i 2025.

Ligeledes forventer GN Store Nord, at lavere forbrugertillid vil påvirke selskabets gamingmarked.

I årets første kvartal steg omsætningen dog. Her omsatte afdelingen, som laver høretelefoner til gaming, for 620 millioner kroner mod 551 millioner i samme kvartal i 2024.

Kigger man mod selskabets høreapparater var der en organisk vækst på -1 procent.

GN Store Nord peger til dels på det amerikanske marked som baggrund, men også at salget af eksisterende produkter faldt op til lanceringen af det nye høreapparat ReSound Vivia.

/ritzau/

Efter et par hårde måneder for aktiemarkedet er der virkelig behov for nogle positive nyheder.

Det er meldingen fra chefstrateg i Nordea Josephine Cetti om den regnskabssæson, der netop nu bliver skudt i gang.

Midt i Donald Trumps handelskrig løfter de amerikanske virksomheder nemlig én efter én sløret for, hvordan årets første kvartal er gået.

Mastodonter som Meta (Facebook) og Microsoft lægger tal frem onsdag, mens Apple og Amazon åbner bøgerne torsdag. Mere end 40 procent af værdien i det ledende S & P 500-indeks fremlægger regnskabstal denne uge.

Det er altid en vigtig begivenhed. Og denne gang er den ekstra vigtig, fordi vi nu får indblik i virksomhedernes resultater i en tid med historisk høj usikkerhed. Ser investorerne noget, de kan lide, kan det holde hånden under aktierne. Men er det slem læsning, har det potentiale til at slå bunden ud af markedet.

For investorerne er det dog ikke de tørre tal, der denne gang er i fokus. Det er i stedet virksomhedernes udmeldinger om, hvordan handelskrigen kommer til at påvirke forretningen.

Indtil videre har investorerne måttet kigge langt efter udmeldinger om virksomhedernes fremtidsudsigter.

Det er der dog en logisk forklaring på.

Det mener chefstrateg i Nykredit Frederik Engholm, som tror, at der også fortsat kommer til at være en stor uvilje hos virksomhederne til at komme med konkrete fremtidsudsigter.

»Det er jo tæt på umuligt at sige, hvor hårdt deres kunder og virksomhederne selv bliver ramt af det her. Og så er der endda også spørgsmålet om, hvor varigt det kommer til at være,« siger Frederik Engholm.

Mellem to stole

Så sent som tirsdag reducerede Trump toldsatserne på en række vigtige dele, der bruges af bilsektoren. Det skete samme dag, som Trump holdt tale i Michigan, som er hjemsted for bilgiganter som Ford, General Motors og Stellantis.

»Det viser jo bare, hvor flydende de her toldmeldinger er. Som virksomhed ville jeg heller ikke komme med meget konkrete udmeldinger om fremtiden, når vi ikke ved, hvilken politik der er gældende om en uge,« siger Frederik Engholm.

Han tror dog, at regnskabssæsonen kan byde på flere signaler fra virksomhederne. Og flere af de signaler kan være rettet mod Trump-administrationen.

»På den ene side vil virksomhederne gerne fortælle administrationen, hvor frygteligt hårdt og synd for dem, det er. Og på den anden side er de bange for at sige, at de står ad helvede til i en handelskrig, for så løber investorerne skrigende væk,« forklarer chefstrategen fra Nykredit.

Han fortæller dog, at det ville undre ham, hvis ikke virksomhederne benytter lejligheden til at markere deres bekymringer over for administrationen.

For tiden har vist, at det faktisk kan betale sig.

Alt er til forhandling, men størrelsen betyder noget

Det så vi i forrige uge, hvor USA valgte at undtage computere, telefoner og chip fra at blive ramt af told.

En af de virksomheder, der stod til at blive ramt hårdest af den told, er verdens mest værdifulde selskab, Apple, som har mere end 80 procent af sin produktion placeret i Kina og tæt på en femtedel af salget i landet.

»Det ser jo ud til, at Apple lykkedes med en eller anden form for lobbyarbejde i ret stor grad. Stort set alt, hvad Apple producerer, blev pludselig friholdt fra tolden mod Kina,« siger Frederik Engholm og fortsætter:

»Så på den måde er det jo lykkes før.«

Trump selv fortalte i en briefing i Det Hvide Hus, at »jeg taler med Tim Cook (topchef i Apple, red.) For nylig hjalp jeg Tim Cook og hele forretningen.«

Selvom bilsektoren ikke er lige så vigtig for den amerikanske økonomi som tidligere, er den stadig en væsentlig del af det amerikanske erhvervsliv.

»Alle kender jo de amerikanske bilselskaber, og mange af dem er mere end 100 år gamle. Så selvom andre brancher måske bidrager mere til økonomien end bilproducenterne, så har de stadig en bedre forhandlingsstyrke over for Trump,« fortæller Frederik Engholm.

»Så har vi et alvorligt problem«

Både Frederik Engholm og Josephine Cetti fremhæver også de store teknologiselskaber, som er helt afgørende for en god regnskabssæson.

»De udgør en tredjedel af S&P 500 og er fortsat dem med højest indtjeningsvækst. Så derfor er det virkelig vigtigt, at de leverer gode regnskaber både nu og fremadrettet. Begynder indtjeningsvæksten at falde her, så har vi et alvorligt problem,« siger Josephine Cetti.

For en stor del af indtjeningen skal bruges på teknologiselskabernes gigantiske investeringer i kunstig intelligens. Senest har der dog været rygter om, at flere af selskaberne skal have opsagt nogle licenser på datacentre.

Det, sammen med DeepSeek-nyheden fra januar, har været med til at gøre 2025 til et kedeligt år at have aktier i Magnificent Seven-selskaberne.

Det sendte chokbølger gennem aktiemarkedet, da det i januar kom frem, at den kinesiske startup DeepSeek medmindre computerkraft og lavere omkostninger havde udviklet en sprogmodel på niveau med ChatGPT. Dermed blev der sået tvivl om, hvorvidt de investeringer, flere af techgiganterne havde foretaget, overhovedet var nødvendige.

Googles moderselskab, Alphabet, har dog allerede i forbindelse med sit regnskab i fredags været ud og meddele, at selskabet fortsat planlægger at investere knap 500 milliarder kroner i 2025.

»Vi har allerede hørt fra Alphabet (Google, red.), at de fortsætter de massive investeringer. Og det er også det, vi håber at høre fra de andre,« siger Josephine Cetti.

Forventningerne er overvurderet

Regnskabssæsonen kommer derfor i højere grad til at handle om ord end om tal.

»De reflekterer jo ikke, hvad der kommer til at ske fremadrettet, fordi de jo afspejler tiden før handelstågen. Så på den måde har de faktisk ikke den store betydning,« siger Josephine Cetti.

Hun fortæller dog, at tallene har været »super gode« og »langt bedre end forventet« på tværs af sektorer.

Det afspejler sig i analytikernes forventninger, som lige nu er, at selskaberne samlet leverer en indtjeningsvækst på omkring ti procent.

Det er der flere investorer, som på bagkant af handelskrigen mener er helt på Månen og alt for højt. Derfor frygter de store aktiefald.

»Men aktierne falder typisk tre til seks måneder før, vi ser en vending i analytikernes estimater, og det samme gælder, når aktiemarkedet vender rundt igen. Så aktierne har delvist indpriset, at estimaterne kommer betydeligt ned og har netop reageret så negativt, fordi man forventer svagere tider forude,« siger Josephine Cetti.

Hun vurderer, at analytikernes forventninger til indtjeningen er overvurderet.

»Handelskrigen påvirker uden tvivl væksten. Jeg tror, at et sted mellem nulvækst og en vækst på fem procent er mere realistisk.«

EUs drøm om, at 20 procent af verdens højteknologiske chip skal produceres i Europa i 2030, er »helt afkoblet fra virkeligheden«.

Den svirpende kritik kommer fra Den Europæiske Revisionsret, der vogter over EUs finanser på vegne af skatteyderne.

Revisionsretten finder det »meget usandsynligt«, at det vil kunne lykkes at få stablet en så stor produktion af de eftertragtede arbejdsheste i det meste, moderne elektronik på benene, skriver The Guardian. Lige nu boomer efterspørgslen efter chip, som der er brug for inden for forsvarsindustrien, til grøn teknologi og frem for alt til kunstig intelligens.

Europa-Kommissionen satte sig i 2022 som mål at sætte sig på 20 procent af chipmarkedet ved at trække produktion til Europa. De 27 EU-lande erklærede sig i november 2022 klar til at investere 45 milliarder euro eller 334 milliarder kroner i at sætte fart i en europæisk produktion af computer- og mobilchip og dermed gøre EU mindre afhængig af USA og Asien.

Chipproduktion er imidlertid en både bekostelig og meget vanskelig affære. Chip kræver en enorm præcision at fremstille. Chip består af mikroplader af silicium, som det tager omkring 90 dage at gøre til en chip. Samtidig er selve produktionen så avanceret og dyr, at der går et år med at udvide, afprøve og finjustere processen, når man udvider fabrikkerne. Det er derfor ikke muligt hurtigt at udvide produktionskapaciteten.

Alle kæmper om at komme videre

Donald Trumps handelskrig med hele verden har ifølge Revisionsretten også medført risikoen for »et kollaps i forsyningskæderne«, hvilket gør EU mere sårbar.

»EU bør øjeblikkeligt foretage et virkelighedstjek i sin strategi,« fastslår Annemie Turtelboom, som er ansvarlig for Revisionsrettens rapport.

Den fastslår, at EU forsøger at kæmpe sig fremad fra en af de bageste pladser, og at det er uklart, om Europa har de fornødne midler til at komme ordentligt i mål.

Behovet for chip vokser nemlig konstant og kan udløse nye problemer for europæiske virksomheder, herunder de europæiske bilproducenter.

»I en moderne bil sidder der omkring 1.500 mikrochip. I 2030 vil dette antal være steget til 3.000,« siger Annemie Turtelboom.

Det er Kina, USA, Taiwan og Sydkorea, der sidder på chipmarkedet i dag, og de kæmper alle for både at holde trit med efterspørgslen og for at arbejde sig frem i bussen. Kina står således til at overhale Taiwan i 2030 og blive verdens største chipproducent med en global markedsandel på 22 procent, hvor EU da kun synes at kunne nå op på otte procent, altså langt fra målet om 20 procent, fastslår Den Europæiske Revisionsret.

Revisionsretten har også tidligere udtrykt sig skeptisk over for EUs ønske om at få gang i en større udvinding af metaller, som indgår i blandt andet chipproduktionen, og dermed mindske afhængigheden af særligt Kina og Asien.

Kære Berlingske-læser,

Velkommen til denne onsdags Business-update fra nærværende erhvervsredaktion, der giver dig en overflyvning over en række af dagens historier om økonomi og erhvervsliv.

God læselyst!

1# – Danskernes holdning til amerikanske biler har ændret sig markant

Valget af Donald Trump som amerikansk præsident får en stor del af danskerne til ikke at ville købe amerikanske biler.

For seks ud af ti danskere er det således »ikke sandsynligt«, at de vil bruge penge på biler fra USA.

Det viser en ny undersøgelse fra konsulentvirksomheden Loyalty Group, skriver TV 2.

For Europa er det tilsvarende tal to procent, for Japan er det 11 procent. Kun biler fra Kina er mere upopulære i Danmark end de amerikanske.

76 procent af de danskere, der svarer nej til at ville købe amerikanske biler, vælger dem fra af »politiske årsager«.

2# – Topchef forlader Lunar Bank

Vibeke Bak Solok stopper som topchef hos Lunar Bank efter to år på posten.

Solok har fået et andet job uden for koncernen, skriver Lunar Bank i pressemeddelelse uden at uddybe hvor. Det skriver Børsen.

Afløseren bliver Ken Villum Klausen, der var en af hovedkræfterne bag stiftelsen i 2015. Han er i dag administrerende direktør i bankens moderselskab, Lunar Group, samt medlem af bestyrelsen.

Det seneste år er det mislykkedes for Lunar Bank at opkøbe den norske Instabank, fordi de danske myndigheder vurderede, at banken ikke havde tilstrækkelig kapital.

Det førte til et søgsmål fra en gruppe aktionærer, der fik 416 millioner kroner i erstatning.

3# – Milliardaftale om danskernes boliglån på plads

Nykredit og 41 banker i Totalkreditsamarbejdet er blevet enige om den nye samarbejdsaftale, der dikterer forholdene mellem parterne.

Aftalen er kommet i hus efter flere måneders forhandlinger. Den erstatter den nuværende aftale, der sikrede bankerne omkring fire milliarder kroner for at formidle Totalkredits realkreditlån til kunderne. Det skriver Finans.

»Vi ser frem til at fortsætte med at investere i vores fælles konkurrencekraft, så alle pengeinstitutterne i Totalkredit kan blive ved med at møde de danske boligejere med markedets billigste og mest attraktive realkreditlån i langt de fleste lånesituationer,« lyder det fra David Hellemann, koncerndirektør for Nykredit, i en pressemeddelelse.

Alle banker ud over Danske Bank, Nordea og Jyske Bank, der har deres egne realkreditselskaber, er med i Totalkreditsamarbejdet.

A: Ulrik Bie: USAs økonomi løber hovedkuls ind i Trumps toldmur

Aktiviteten i USA faldt i årets første kvartal, og dermed har vi fået det første bevis på, at Trumps handelspolitik har og vil få enorme konsekvenser for amerikanerne selv. Der var også et andet element, der bør få advarselslamperne til at blinke i Det Hvide Hus.

Læs hele analysen fra Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie her.

B: EU vil stramme grebet og have biler til syn hvert år: »Det bliver dyrere«

I bestræbelserne på at øge trafiksikkerheden og gøre noget ved forurening forårsaget af bilisme vil EU nu stramme kravene til bilsyn. Særligt ældre biler og motorcykler rammes. FDM vurderer, at de nye regler vil koste danske bilejere dyrt.

Læs hele artiklen her.

C: Trumps toldkrig ryster DSV: »Jeg har aldrig oplevet så stor usikkerhed«

DSVs topchef, Jens Lund, har været 23 der har ramt branchen de seneste måneder, hvor Trumps toldkrig har vendt op og ned på alt.

Læs hele artiklen her.

Den amerikanske økonomi er i første kvartal skrumpet med 0,3 procent, hvilket er første gang med negativ vækst siden den tilsvarende periode i 2022.

Det viser et estimat fra landets handelsministerium onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det står desuden i skarp kontrast til væksten på 2,4 procent i det foregående kvartal, det vil sige fjerde kvartal i 2024.

Udviklingen skyldes dog en teknikalitet, skriver Søren Kristensen, der er cheføkonom hos Sydbank, i en kommentar.

- Den svage økonomiske udvikling kan nemlig i særdeleshed tilskrives, at amerikanske virksomheder i årets første måneder har importeret med arme og ben.

- Rent mekanisk trækkes importen fra, når man udregner fremgangen i økonomien, og derfor ender den økonomiske vækst med at se så svag ud.

Han hæfter sig i stedet ved, at der har været fremgang i både privatforbruget og mængden af investeringer.

- Særligt investeringerne er positive, da amerikanske virksomheder og forbrugere tilsyneladende har haft mod på at investere på trods af den massive usikkerhed, der allerede i årets indledning herskede.

- Udviklingen i privatforbruget er ikke helt så positiv, da vi her ser en mærkbar svækkelse sammenlignet med slutningen på 2024.

Opgørelsen af USA's bruttonationalprodukt, bnp, kommer, på et tidspunkt hvor landets præsident, Donald Trump, har kastet om sig med trusler om højere told.

Særligt slemt har det stået til med forholdet til Kina, med hvem USA nu befinder sig i en decideret toldkrig.

I et opslag på sit sociale medie Truth Social skriver Trump onsdag, at tilbagegangen i økonomien ikke har noget med tolden at gøre.

Han giver i stedet udtryk for, at højere toldsatser omvendt vil få en positiv indvirkning på landets økonomi i fremtiden.

- Tarifferne vil snart begynde at virke (will soon start kicking in, red.), og rekordmange virksomheder begynder at flytte ind i USA.

Mange økonomer har givet udtryk for, at Trumps toldplaner, som de så ud fra begyndelsen, udgjorde en risiko for, at verdensøkonomien vil blive sendt ud i en recession.

En recession betegner en periode med negativ vækst.

/ritzau/