Det kroatiske techfirma Bellabeat er – i hvert fald på papiret – den suverænt mest værdifulde investering for den danske fond Nordic Eye.

Men adskillige gange er der blevet sat spørgsmålstegn ved den påståede succes:

Bellabeat præsenterer sig som et »stolt og førende Silicon Valley-selskab«, men Berlingske har afsløret, at firmaets såkaldte hovedkontor i San Francisco blot er en postadresse.

Samtidig har det vist sig, at Bellabeat – trods udmeldinger om butiksåbninger i Miami, Paris og Berlin – ikke har nogen butikker.

Og nu er et nyt mystisk forhold dukket op.

På det sociale medie LinkedIn fremgår det, at Bellabeat har 30 ansatte på sit kontor i USA, hvoraf nogle angiveligt har arbejdet for firmaet i adskillige år.

Det gælder blandt andet en Trevor Franklin, som ifølge sin LinkedIn-profil har været Software Development Engineer i Bellabeat de seneste ti år.

Men de mange profiler ser påfaldende ens ud, og derfor har Berlingske bedt LinkedIn-specialisten Leif Carlsen fra firmaet Social Selling Company om at tage et nærmere kig på dem.

Hans konklusion er klar:

»Jeg har en meget stærk mistanke om, at de her profiler ikke er ægte. For der er virkelig mange røde flag: Profilerne har næsten intet indhold, de hverken liker eller kommenterer på noget, de har ingen følgere, og så bruger de det samme baggrundsbillede og den samme tekst,« siger Leif Carlsen.

Berlingske har stillet en række spørgsmål om sagen til Bellabeat. Men firmaet har ikke ønsket at svare på, om de 30 profiler på LinkedIn er virkelige ansatte.

»Bellabeat manipulerer ikke LinkedIn-profiler eller vildleder offentligheden på nogen måde,« skriver firmaet.

Hos danske Nordic Eye, der ejer omkring 20 procent af Bellabeat, er der mere åbenhed.

»Der er ingen af de fremsendte profiler, som arbejder hos Bellabeat, og jeg har bedt Bellabeat tage kontakt til LinkedIn for at få dem fjernet,« lyder det i en e-mail fra Nordic Eyes direktør, Anders Kaasgaard, som også sidder med i bestyrelsen hos Bellabeat.

Efterfølgende har Bellabeat oplyst til Berlingske, at firmaet har meldt nogle »mistænkelige« profiler til LinkedIn.

Det har ikke været muligt at få svar på, hvorfor de mange profiler er oprettet – eller af hvem.

Et firma i krise

Sagen om de falske profiler på LinkedIn er blot det seneste kapitel i den efterhånden opsigtsvækkende fortælling om Bellabeat.

I slutningen af 2023 blev det kroatiske selskab af sin danske storinvestor Nordic Eye betegnet som »et helt vildt selskab« med en værdi på svimlende 26 milliarder kroner.

Fra Nordic Eye lød det, at Bellabeat havde omkring fem millioner betalende brugere, et salg i milliardklassen og samarbejder med globale superbrands som Tesla, Netflix, Apple og Miley Cyrus.

Men i de følgende måneder blev Bellabeat i en række artikler i Berlingske afsløret i overdrivelser og usandheder.

Siden har Nordic Eye sænket sin vurdering af techfirmaet til syv milliarder kroner.

Og den danske fond har for nylig beskrevet Bellabeat som »en udfordring« i en intern rapport til sine knap 400 investorer, der både dækker over velhavende privatpersoner og større formueforvaltere.

Af rapporten – som Berlingske er i besiddelse af – fremgår det da også, at Bellabeat er i økonomiske problemer.

På under halvandet år er firmaets omsætning halveret, ligesom der fem kvartaler i træk har været millionunderskud på driften.

Hverken Bellabeats direktører, Sandro Mur og Urska Srsen, eller Nordic Eye har ønsket at kommentere den negative udvikling.

»Vores rapportering er fortrolig mellem vores investorer og os, hvorfor jeg ikke har kommenterer til indholdet heraf,« skriver Nordic Eyes direktør, Anders Kaasgaard, i en e-mail til Berlingske.

Forretningshemmeligheder

Ifølge de interne rapporter fra Nordic Eye havde Bellabeat i juli, august og september 2024 en omsætning på 550 millioner kroner.

Men hvor pengene kommer fra, står hen i det uvisse.

Bellabeat har således ikke ønsket at oplyse til Berlingske, hvad der egentlig er selskabets kerneprodukt.

På et møde i Zagreb i efteråret 2023 fortalte Bellabeats stiftere, Urska Srsen og Sandro Mur, imidlertid til Berlingskes udsendte, at langt størstedelen af omsætningen stammer fra abonnenter.

Ifølge de to stiftere bruger abonnenterne såkaldte web apps, som kan tilgås fra computere.

Men Urska Srsen og Sandro ønskede hverken at oplyse navnene på de omtalte web apps eller forklare, hvor på internettet de kan findes.

Det er forretningshemmeligheder, forklarede de kryptisk.

Den svenske techanalytiker Björn Jeffery har dog kaldt den forklaring »underlig«.

»Hvem gider sidde hver aften og tage sin computer frem og skrive ind, hvad man har spist, og hvordan man har sovet? Det gør man ikke. Du gør det jo på mobilen,« sagde han til Berlingske.

I forbindelse med denne artikel har Berlingske spurgt Bellabeats to stiftere og direktører, om størstedelen af selskabets omsætning fortsat stammer fra web apps.

Det har de ikke ønsket at svare på.

Tabte to milliarder

Den seneste tids krise i Bellabeat har gjort ondt på Nordic Eye.

I juli 2024 præsenterede fonden et årsregnskab for 2023, der viste et underskud på to milliarder kroner.

Samtidig blev værdien af selskabets aktiver nedskrevet fra tre milliarder kroner ved udgangen af 2022 til at lyde på knap 900 millioner kroner ved nytår 2023.

Og Bellabeat er den helt overvejende grund til det.

»Den negative udvikling i værdien af fondens aktiver har været markant større end forventet, selv i et meget udfordrende marked,« skrev Nordic Eye i regnskabet.

Når F.C. Københavns kvindehold løber på banen til sæsonens første hjemmekamp 8. marts, bliver det med et nyt navn på trøjerne.

Det ambitiøse kvindehold, der inden for de nærmeste år skal være Danmarks bedste, vil nemlig for første gang få en hovedsponsor.

Valget er faldet på den store danske energikoncern Andel, som i de næste tre år skal pryde på kvindeholdets trøjer.

»Det er historisk, at vi nu har den første hovedsponsor til kvindeholdet,« siger Jacob Lauesen, administrerende direktør for Parken Sport & Entertainment, der ud over fodboldholdene i F.C. København også består af blandt andet nationalstadionet Parken og badelandet Lalandia.

I forvejen har klubben indgået sponsoraftaler til kvindeholdet med sportsudstyrsproducenten Adidas, ølkoncernen Carlsberg og tøjmærket Planet Nusa.

»Jeg kan kun forestille mig, at vi vil få det største sponsorbudget i den danske kvindeliga. Alt andet ville undre mig meget,« siger Jacob Lauesen.

Ambitiøst kvindehold

Den nye sponsoraftale kommer, efter at F.C. København i efteråret 2022 lancerede en ny strategi, hvor et af de væsentligste punkter i præsentationen var, at klubben skulle have et kvindefodboldhold.

Det førte til, at klubben i begyndelsen af 2024 indgik en aftale om at overtage FC Damsøs kvindehold, der på det tidspunkt spillede i 2. division, som er den tredjebedste danske kvinderække. I forårssæson 2025 spiller holdet i oprykningsspillet i 1. division.

Som en del af aftalen bliver Andel også en af nu fem hovedsponsor for herreholdet, der ud over Carlsberg og Adidas også tæller bettingselskabet Unibet og teleselskabet 3.

Den del af aftalen vil blandt andet betyde, at der bliver gennemført omfattende energirenoveringer og skabt nye grønne løsninger i Parken.

»Jeg kan endnu ikke sige så meget om, hvad det konkret vil betyde, men vi kommer med tiltag, som vil reducere vores energiforbrug,« siger Jacob Lauesen.

Strøm fra solceller

Han kan dog fortælle, at det allerede er aftalt, at Parken fremover vil få strøm fra solcelleparken ved den sydvestsjællandske by Vedde.

Derudover vil der komme en lang række nye ladestationer op omkring Parken.

»Vi kommer til at være det største område inden for brokvartererne, hvor elbiler kan blive ladet op samtidigt,« siger Jacob Lauesen, der fortæller, at der blandt andet bag den ene endetribune kommer 50 nye ladestationer op.

Jacob Lauesen peger på, at Parken ved en Coldplay-koncert sidste sommer blev bedt om at købe grønt aflad for den strøm, der blev brugt ved arrangementet. Og det nye tiltag vil gøre det nemmere at få forskellige typer kunstnere til at holde koncerter i Parken.

»Vi rykker os op i frontlinjen, hvor vi kan byde ind på andre ting, fordi vores profil på bæredygtighed kommer til at se anderledes ud,« siger Jacob Lauesen.

FCK-direktøren siger, at der længe har været arbejdet på at få arrangementerne ved Parken gjort mere bæredygtige.

»Vi kan se, at vi bor i en bygning som er projekteret i 1980erne, og at vi der har brug for hjælp til at rykke os i en bæredygtig retning. Det skal Andel hjælpe os med,« siger Jacob Lauesen.

Sportskoncernen er i øjeblikket i gang med en række forbedringer af Parken. Det skal der bruges et trecifret beløb på, og det skal blandt andet føre til kortere køer ved ølboderne og ved toiletterne.

Derudover skal den ene endetribune renoveres, så et hoppeforbud kan sløjfes. Seneste er der også besluttet at udskifte Parkens 38.000 røde sæder, som fremover skal være blå.

Efter indgreb fra datatilsynet har Sydkorea mandag spærret for, at man kan hente den kinesiske app DeepSeek og installere den på sin telefon eller tablet.

Indgrebet sker, efter at DeepSeek har erkendt, at selskabets kunstige intelligens (ki) ikke leverer den beskyttelse af brugernes personlige data, som landets datatilsyn har krævet.

Sydkoreanerne kan fortsat bruge DeepSeek, der er en konkurrent til amerikanske ChatGPT, hvis de allerede har appen installeret eller anvender DeepSeek på en computer via en internetbrowser. Men det er ikke muligt at hente og installere appen.

Det bliver det først, når DeepSeek opfylder betingelserne, fastslår datatilsynet.

Også i Italien er DeepSeek blokeret, men her gælder det alle funktioner. Det italienske datatilsyn greb hurtigt ind efter at have konstateret, at beskyttelsen af brugernes privatliv ikke var i orden. Det samme skete, da ChatGPT blev åbnet for offentlig brug i november 2022.

I Sydkorea og en række andre lande er det forbudt for ansatte hos myndigheder at hente og bruge DeepSeek på deres arbejdsudstyr. Det skyldes frygten for, at oplysninger, som man selv taster ind eller udveksler med DeepSeek, kan ende i hænderne på den kinesiske regering.

Alle data lagres i Kina

DeepSeek er som kinesisk virksomhed underlagt kinesisk lovgivning. Den giver kinesiske myndigheder mulighed for at få adgang til alle data.

DeepSeek lægger i sine brugerbetingelser ikke skjul på, at samtlige oplysninger, der udveksles med den kunstige intelligens, lagres på servere, som fysisk står i Kina.

Samme problemstilling gælder ChatGPT og amerikanske konkurrenter. EU betragter ikke USA som et datasikkert land, eftersom beskyttelsen af personlige data mod blandt andet efterretningstjenesters snagen er alt for dårlig.

EU har en af verdens skrappeste lovgivninger for beskyttelse af privatlivets fred og har jævnligt fat i nakken på giganterne.

DeepSeek skabte tumult på verdens børser, da selskabet for nogle uger siden offentliggjorde, at den kunstige intelligens er udviklet for en brøkdel af det enorme milliardbeløb, som teknologigiganterne i særligt USA og Kina har investeret i at udvikle deres ChatGPT og ChatGPT-konkurrenter.

DeepSeek er umiddelbart i stand til at gøre det samme som sine meget dyrere konkurrenter, men er som kinesisk virksomhed underlagt den kinesiske internetcensur, der betragtes som meget effektiv. Derfor er masser af emner bandlyste.

Selv om risikoen for at få hacket sin mobiltelefon aldrig har været højere end nu, er det kun et fåtal af danskerne, der følger de mest almindelige sikkerhedsanbefalinger, som kan forhindre hackerne i at trænge ind på telefonen.

Det viser en stor undersøgelse, som Ingeniørforeningen (IDA) har fået Analyse Danmark til at foretage blandt 2.002 danskere.

Ud over at holde sin telefon opdateret og have antivirusprogram på den ligesom på computeren falder danskerne markant igennem på de fem råd og anbefalinger, som en af verdens skrappeste efterretningstjenester, amerikanske NSA, udsendte sidste år for at mindske risikoen for hackerangreb på mobiltelefonen.

»Nærmest en åben invitation til hackere«

Kun hver fjerde dansker afholder sig helt fra at benytte gratis trådløse net på hoteller, caféer eller i den offentlige transport, selv om de risikerer, at andre følger med i, hvad der foregår på deres telefon, og kan aflure kodeord og kontooplysninger.

Samtidig slår kun 12 procent altid deres Bluetooth-forbindelse på telefonen fra, når de ikke bruger den.

»Det er jo nærmest en åben invitation til hackere om at komme indenfor, så de kan skaffe sig adgang til brugernavne, adgangskoder og personlige informationer. Vi skal vænne os til, at de ting, som gør det nemt og bekvemt at være forbundet på nettet, også gør det nemt for en it-kriminel at få fingre i ens data. Så det er ofte et valg mellem sikkerhed og bekvemmelighed,« siger Jørn Guldberg, it-sikkerhedsekspert hos IDA.

Han opfordrer derfor alle til at indarbejde nogle gode vaner, så det bliver svært for uvedkommende at tilgå ens mobiltelefon.

»Selv om det er umuligt at gardere sig fuldstændig mod angreb fra ondsindede hackere, kan man trods alt begrænse risikoen, hvis man husker at tage sine forholdregler,« understreger han.

Undersøgelsen viser, at kun 15 procent slukker deres telefon på ugebasis – og af dem kun fire procent dagligt. Ved at slukke får man ikke blot frigivet kapacitet. Man får også lukket programmer, som måske har kørt længe i baggrunden, og som måske kan udnyttes.

31 procent af danskerne slukker telefonen en-tre gange om måneden, men 43 procent gør det sjældnere, og otte procent gør det aldrig nogensinde.

32 procent slukker kun sjældent deres Bluetooth-forbindelse, så den ikke står konstant åben og indbyder til, at eksternt udstyr kan blive koblet på. 26 procent slukker den aldrig.

Kun 25 procent af danskerne afstår helt fra at bruge åbne eller offentlige trådløse net. Når man kobler sig på dem, ved man ikke altid, hvem der har adgang til at følge med i kommunikationen. Mange af dem har end ikke et kodeord på, og man kan blive snydt til at koble på trådløse net, som hackere bestyrer, hvorved de kan aflæse al kommunikation.

Pas godt på de falske links – og klik ikke

Mange vælger at bruge åbne trådløse net, fordi de så sparer på deres datapakke i mobilabonnementet, men i praksis har de fleste så store datapakker – efterhånden også når de rejser i EU-landene – at de færreste overhovedet når at bruge, hvad de betaler for. Kommunikationen over mobilnettet er derfor langt sikrere end at bruge åbne trådløse net.

En af de største veje ind på mobiltelefoner og computere for hackere er falske links – ofte sendt på vellignende e-mails, hvor formålet er at få modtageren til at klikke og dermed ende på en side på nettet, som hackerne kontrollerer, så de kan aflure adgangsnavne og -koder samt muligvis installere ondsindet software. På en computer kan man holde sin mus hen over et link og se, hvor man bliver sendt hen, hvis man faktisk klikker på det. Det er vanskeligt på en mobiltelefon.

Alligevel klikker ti procent af danskerne altid, ofte eller af og til på links uden at vide, hvor de fører hen. 40 procent gør det sjældent, og 48 procent gør det aldrig.

Stærke kodeord og kodeord, der kun bruges et enkelt sted og ikke »genbruges« til forskelligt udstyr og/eller forskellige tjenester, er også en effektiv måde at stoppe hackere på, så de ikke får frit spil, når de først får afluret oplysningerne, og dermed kan komme ind mange steder med samme adgangsnavn og -kodeord.

33 procent af danskerne bruger forskellige kodeord til deres forskellige udstyr og tjenester, men 58 procent bruger samme kodeord flere steder, og fem procent har samme kodeord til alt deres udstyr og alle deres tjenester, viser undersøgelsen.

»I en digital tidsalder findes der næsten ikke noget mere intimiderende end at blive svindlet online eller miste sine personlige data og billedet. Det kan have vidtrækkende konsekvenser, så det er vigtigt, at vi alle sammen tager sikkerhed mere alvorligt og lukker hullerne for it-kriminelle så godt, vi nu kan,« siger Jørn Guldberg fra IDA.

Canadiske flag er i høj kurs efter de mange og hårde angreb fra USAs præsident, Donald Trump.

Den canadiske flagproducent Flags Unlimited har fordoblet sit salg af canadiske flag i forhold til samme tid sidste år. Det sker som følge af en opblomstret patriotisme i Canada.

Her boykotter stadigt flere butikker også amerikanske varer og fjerner dem fra hylderne, hvilket har skabt en sand opblomstring for canadiskproducerede varer.

En lang række myndigheder er også gået i gang med at gennemgå og afvikle kontrakter med amerikanske firmaer – mest markant med den kontroversielle rigmand Elon Musks internetselskab, Starlink.

Flere canadiere sælger nu også deres Tesla-elbiler, fordi Elon Musk, som er topchef for og storejer i Tesla, kører tæt parløb med Donald Trump og står i spidsen for en omstridt slankning af den amerikanske statsadministration.

Mange canadiere har aflyst planlagte rejser til USA, og ved store sportsstævner er der blevet buhet ad amerikanske deltagere.

60-årsjubilæum for flaget

De canadiske protester udvikler sig, selvom Donald Trump i sidste øjeblik efter en telefonsamtale med Canadas premierminister, Justin Trudeau, udsatte den straftold på 25 procent på alle canadiske varer, som stod til at træde i kraft få timer senere, i 30 dage.

Det store salg af canadiske flag med det store, røde ahornblad kommer, netop som Canada fejrer sin nationale flagdag 15. februar. Det er netop i år 60 år siden, at det nuværende flag blev taget i brug efter en landsdækkende konkurrence, hvor omkring 5.000 forslag til et nyt flags udseende blev indsendt.

Canadiske politikere har direkte opfordret landets indbyggere til meget synligt at fejre flagdagen og vise, at de er stolte over deres land.

»Det er et direkte svar på det politiske klima. Canadierne strømmer til og står bag deres flag som et symbol på enhed,« siger Matt Skipp, der er medejer af Flags Unlimited, til nyhedsbureauet Reuters.

Virksomheden producerer flere end 500.000 flag om året og overvejer nu at købe ekstra materialer ind og indføre skiftehold for at kunne følge med efterspørgslen.

Hen over weekenden har Google foretaget ændringer, som ifølge kritikere betyder, at brugerne af internetgigantens mange onlinetjenester nu kan spores endnu mere detaljeret.

Der er tale om ændringer, som Google selv tidligere har taget skarpt afstand fra, skriver britiske BBC.

Søndag den 16. februar trådte ændringerne af Googles regler for beskyttelse af privatlivets fred i kraft. De tillader nu, hvad der teknisk kaldes for indsamling af »fingeraftryk«.

Det betyder, at annoncører gennem Google kan indsamle langt flere data om brugerne, herunder den ip-adresse (altså unikke internetopkobling) samt oplysninger om den telefon, den computer eller den tablet, som de lige nu anvender.

Netop fingeraftryk tog Google tidligere skarpt afstand fra. I en blog fra 2019 hed det, at teknikken »undergraver brugerens valg og er forkert«. Nu mener internetgiganten, at disse data allerede indsamles af andre virksomheder, og at Google opfordrer til, at de anvendes ansvarligt.

Samtidig understreger Google, at mulighederne for at beskytte sine personlige data er langt bredere i dag.

Den udlægning møder skarp kritik.

»Ved at tillade fingeraftryk har Google givet sig selv – og hele den reklameindustri, som selskabet dominerer – tilladelse til at anvende en form for sporing, som folk ikke kan gøre meget for at stoppe,« siger Martin Thomson, som er ingeniør hos Mozilla – selskabet, som står bag opensourceprogrammer som internetbrowseren Firefox og e-mailprogrammet Thunderbird.

Datatilsyn: »Denne ændring er uansvarlig«

Fingeraftryksteknikken indsamler de tekniske oplysninger om ens udstyr og internetbrowser og skaber dermed en profil, som er unik. Det gælder også oplysninger om skærmens størrelse, hvilket sprog styresystemet og internetbrowseren er på, hvilken tidszone man befinder sig i, hvor meget batteri der er på udstyret og meget mere. Dermed kan man lettere se, hvem der bruger en nettjeneste.

Google har tidligere forbudt indsamlingen af disse oplysninger samt ip-adressen til brug for annonceformål. For de digitale fingeraftryksoplysninger kan man som bruger ikke gøre noget for at stoppe helt, modsat cookier, som er små tekstbidder, der lagres på computeren, tabletten eller telefonen.

Google og andre giganter som Facebook-koncernen lever af annoncer. Det er den altafgørende hovedindtægtskilde. Giganterne samler store mængder af data- og brugsoplysninger ind om brugere og besøgende og anvender oplysningerne til brug for målrettet annoncering. Annoncører kan på den måde købe sig til at ramme helt bestemte målgrupper på mest effektive måde. Det kan kun giganterne levere i kraft af deres omfattende dataindsamling.

Det britiske datatilsyn anførte i december, hvor Google annoncerede den forestående ændring, at »denne ændring er uansvarlig«.

»Fingeraftryk er ikke en retfærdig måde at spore brugerne online, fordi det sandsynligvis reducerer folks valg og kontrol over, hvordan deres oplysninger samles ind.«

Se selv, hvor udsat du er

Man kan selv rette på indstillingerne i sin internetbrowser (både på computeren, tabletten og telefonen), så man forhindrer sporingen i at blive så omfattende. Det kan blandt andet ske ved at blokere for annoncer og for cookier.

Mange vælger at anvende to forskellige internetbrowsere: I den ene, som er den browser, som man anvender til det meste, er alt, der overhovedet kan blive det, slået fra, og alle tænkelige spærringer er slået til. Det forhindrer brug af tjenester på nettet, hvor cookier er nødvendige, for eksempel netbanken, e-mailtjenesten og indkøb i netbutikker. Men her har man så sin anden internetbrowser, hvor cookier er slået til, men som også spærrer for alt det, som ikke er nødvendigt.

Bare det at skifte væk fra Google som søgemaskine og ikke anvende Google Chrome som internetbrowser (og da slet ikke logge ind i Google Chrome) vil begrænse sporingen betydeligt.

Hos den amerikanske forbrugerbeskyttelsesorganisation Electronic Frontier Foundation (EFF) kan man selv teste, hvor godt man har beskyttet sig mod sporing på nettet. Det kan man gøre på https://coveryourtracks.eff.org/, hvor man også (på engelsk) efter et lille minuts analyse får en fin og forståelig gennemgang af, hvad analysen finder ud af.

Fire år efter at være blevet det mest prominente offer for den kinesiske regerings voldsomme nedslag mod den private sektor har internetgiganten Alibabas medstifter, Jack Ma, deltaget i et stormøde med Kinas præsident.

Xi Jinping samlede mandag morgen topcheferne for landets teknologigiganter. Sammen skulle de drøfte, hvordan private virksomheder kunne styrkes og derigennem forbedre væksten i den kinesiske økonomi.

Jack Ma har stort set holdt sig væk fra offentlig fremtræden, siden de kinesiske myndigheder i slutningen af 2020 slog ned på landets teknologigiganter for at stække deres magt, som regeringen efterhånden opfattede som truende.

Det førte blandt andet til aflysningen af børsnoteringen af Alibabas finansarm, Ant – en børsnotering, der ellers stod til at blive den største i nyere tid.

Mandag sad topcheferne der på stribe sammen med Xi Jinping og Kinas premierminister, Li Qiang. Her var foruden Jack Ma Huaweis stifter Ren Zhengfei, mobilgiganten Xiaomis Lei Jun, elbilgiganten BYDs Wang Chuanfu, batterigiganten CATLs Robin Zeng, Tencents Pony Ma samt mange andre.

Ifølge kinesiske medier holdt den kinesiske præsident en »vigtig tale« efter at have lyttet til topcheferne.

Stormødet blev holdt i Folkets Store Hal i hovedstaden Beijing.

Analytiker: Det stærkeste signal

Xi Jinping har længe understreget behovet for, at Kina bliver selvforsynende inden for blandt andet chipproduktionen, og han ønsker også, at Kina udnytter kunstig intelligens (ki) til at fremme den økonomiske udvikling.

»Dette er det stærkeste signal, som Kina kunne sende ud for at fremme den sociale tillid. Det faktum, at Xi Jinping selv stiller til mødet med topcheferne, understreger den politiske betydning af dette møde,« siger seniorlektor You Chuanman fra Singapore University of Social Sciences til nyhedsbureauet Reuters.

Den udlægning bakkes op af andre analytikere.

»Formålet med mødet er at fortælle den private sektor, at 'vi ønsker at støtte jer – vi har brug for, at I skubber den teknologiske innovation og forbruget frem',« siger Zhang Kiaoyan, professor i økonomi ved Tsinghua University, til den britiske finansavis Financial Times.

Den kinesiske regering har længe arbejdet på at forbedre forretningsklimaet i Kina og styrke den økonomiske vækst efter indgrebene mod teknologigiganterne.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters blev optagelser fra stormødet i Beijing nøje gennemgået af investorerne, som noterede sig, hvem der var med, og hvem der ikke var der. Det førte til, at Kinas svar på Google, Baidu, faldt med otte procent på Hongkong-børsen Hang Seng, fordi ingen repræsentant for selskabet sad med.

Baidu-aktien var dermed den største taber mandag, hvor Hang Sengs teknologiindeks – med de 30 største børsnoterede teknologivirksomheder – ellers nåede sit højeste niveau i tre år.

Teknologiaktierne er steget på de kinesiske børser igennem den seneste tid, efter at selskabet DeepSeek for nogle uger siden rystede verden med sin kunstige intelligens, der angiveligt er opbygget for en brøkdel af de milliardinvesteringer, som særligt amerikanske teknologigiganter har foretaget i kunstig intelligens.

Holder på mineraler, maskiner og viden

Kina døjer imidlertid gennem flere år med amerikanske handelssanktioner, som har forsøgt at afskære kineserne adgang til avanceret teknologi, heriblandt chip og maskiner til produktion af chip.

Det har fået Kina til at stramme igen den modsatte vej. Gennem de seneste måneder har Kina strammet kontrollen med eksporten af de vigtige mineraler og råstoffer, som indgår i produktionen af chip, og som Kina er storleverandør af.

Derudover har Kina indført restriktioner, som skal sikre mod, at både vigtigt udstyr samt ingeniører med kritisk viden forlader landet.

Det rammer ifølge Financial Times blandt andet Apples hovedleverandør, Foxconn, som har stået i spidsen for flytning af produktion fra Kina til Indien, hvor Apple gerne vil have større dele af sin produktion af iPhone-telefoner og anden elektronik rykket hen. Det er nu blevet sværere at få maskiner og folk med stor teknisk viden hertil fra Kina.

Kina forsøger med sine modsanktioner at bevare sin position som central aktør i verdens forsyningskæder.

Kina har indført eksportkontrol på blandt andet sjældne jordarter, tungsten og tellurium samt på teknologier, der anvendes til udvinding, raffinering og bearbejdning.

Siden er også teknologier og processer, som omdanner raffinerede sjældne jordarter til metaller og magneter til elbiler, vindmøller og elektronik kommet med på listen over eksportbegrænsninger.

I to år har den pensionerede pilot Jan Madsen ligget i strid med advokathuset Poul Schmith/Kammeradvokaten om et »eksorbitant« salær.

En uenighed der betød, at han måtte vente i månedsvis på at få omkring to millioner af sine egne penge tilbage.

For mens Jan Madsen og skifteretten mente, at han blev afkrævet et for højt salær, fastholdt statens foretrukne advokat honoraret og trak ham i landsretten.

Her skulle det afklares, om advokathuset var berettiget til over en halv million, eller om salæret i stedet skulle lyde på omkring 180.000 kroner, som det først blev afgjort.

Nu er sagen afsluttet, og landsretten har stadfæstet, at advokathuset Poul Schmith har forsøgt at afkræve Jan Madsen et salær, der er tre gange for højt i den, ifølge retten, simple konkurssag.

»Den gik heldigvis ikke«

Som Berlingske beskrev i september, begyndte sagen, da Jan Madsen i 2022 gik personlig konkurs. Nogle år forinden var han bosat i Frankrig og havde der opbygget en skattegæld, fordi han og de danske skattemyndigheder var uenige om, hvor han er skattepligtig.

»Jeg betalte skat i Frankrig og blev så pålagt også at betale skat i Danmark. Det kan man jo ikke rigtig få til at hænge sammen,« fortalte Jan Madsen, der i 2018 flyttede tilbage til Danmark og bosatte sig i sit sommerhus i Hornbæk.

Han skyldte et par millioner kroner i skat, som han ikke kunne betale og blev derfor erklæret personlig konkurs af Gældsstyrelsen.

Herefter blev advokaterne Cathrine Wollenberg Zittan og Frederik Simmelholt fra Poul Schmith/Kammeradvokaten indsat som kuratorer. 

De solgte Jan Madsens sommerhus for knap 4,5 millioner, og derfor var der både penge til Gældsstyrelsen, ejendomsmægleren og til at indfri et mindre realkreditlån i huset – samt et millionbeløb til ham.

For det arbejde krævede Kammeradvokaten i alt 550.000 kroner inklusiv moms. Et beløb, som Jan Madsen og hans advokat fandt »eksorbitant« højt.

Skifteretten i Helsingør, hvor sagen behandles, gav dem ret og satte i foråret 2024 salæret ned til en tredjedel – 183.000 kroner.

Her var begrundelsen, at Skifteretten ikke mener, at konkursen har været så tidskrævende, som Kammeradvokaten påstår. Det fremgår af retsbogen.

Sagen var dog ikke afsluttet her. For advokathuset Poul Schmith fastholdt salærets størrelse og ankede skifterettens afgørelse til landsretten. Det betød, at Jan Madsen ikke kunne få sit tilgodehavende på cirka to millioner udbetalt.

I kølvandet på Berlingskes dækning tilbød advokathuset dog i november Jan Madsen at få udbetalt et acontobeløb svarende til boets overskud fratrukket de 550.000 kroner, som advokathuset krævede.

Det takkede han ja til.

Nu har landsretten imidlertid stadfæstet skifterettens afgørelse og slået fast, at advokathuset Poul Schmith kun er berettiget til et salær på 183.000 kroner inklusiv moms – og dermed kan Jan Madsen få resten af overskuddet udbetalt.

»Det var virkeligt glædeligt, at kurator ikke kom af sted med at få et salær på 550.000 kroner som ønsket. Det virker som om, at hvis der er et stort overskud, så kan man fakturere et større beløb, men den gik heldigvis ikke,« siger han.

Berlingske har også bedt advokathuset om en kommentar til landrettens afgørelse. I et skriftligt svar til Berlingske skriver kurator Cathrine Wollenberg Zittan:

»Vi har noteret os Landsrettens afgørelse, som vi selvfølgelig vil tage til efterretning. Vi vil inddrage afgørelsen i vores løbende overvejelser om, hvorvidt der er ting, vi kan gøre anderledes og bedre fremover.«

Sommerhuset kunne være solgt

Af retsdokumenter, som Berlingske har fået indsigt i, fremgår det, at det særligt er arbejdet med at sælge Jan Madsens sommerhus, der ifølge advokathuset berettigede et salær på 550.000 kroner.

Det skyldes, at Jan Madsen forud for konkursen forsøgte at overdrage huset til sine børn. 

Den overdragelse blev omstødt af kuratorerne, men skifteretten i Helsingør mener ikke, at den proces »har været særligt tidskrævende«, fremgår det af retsbogen.

Cathrine Wollenberg Zittan har tidligere over for Berlingske anført, at Jan Madsen kunne have undgået »både ventetid og omkostninger til konkursbehandlingen, hvis han i sin tid havde solgt sommerhuset og brugt pengene til at betale sin gæld, hvilket han ikke valgte at gøre«.

Østre Landsret giver dog skifteretten ret og mener ikke, at det antal timer, Cathrine Wollenberg Zittan har angivet, »kan stå mål med arbejdets omfang« og det »opnåede resultat«.

Hun skal desuden betale Jan Madsen 31.250 kroner, der skal dække hans omkostninger til advokatbistand i landsretten, fremgår det.

Berlingske har bedt juraprofessor ved Syddansk Universitet, Frederik Waage, om at give hans vurdering af skifterettens dom, der nu er stadfæstet

Han peger på, at afgørelsen viser, at der er et system, som virker og kan kontrollere advokaters salærer.

»Man hører ofte kritik af omkostningerne ved konkursbehandling, men den her dom er jo et eksempel på, at en kurator har fået nedsat sit salær væsentligt. Det understreger, at der bliver holdt øje med, hvordan konkursboer behandles ved domstolene – også når de forestås af Kammeradvokatens kontor « siger han.

Berlingske har forelagt Waages vurdering for Cathrine Wollenberg Zittan og spurgt, hvorfor hun mente, at sagen burde føres i landsretten.

»Vi kærede skifterettens afgørelse, fordi vi på tidspunktet var af den opfattelse, at skifterettens fastsættelse af honorar ikke i rimeligt omfang tog hensyn til baggrunden for og nødvendigheden af det af os udførte arbejde. Men som Frederik Waage påpeger, så viser afgørelsen, at systemet virker, og at der bliver foretaget en prøvelse af kurators honorar fra domstolenes side,« skriver hun.

Statens foretrukne advokat

Siden 1936 har Poul Schmith/Kammeradvokaten haft særstatus som statens foretrukne advokat gennem den såkaldte Kammeradvokatordning, hvilket har betydet, at advokathuset kontraktligt er sikret rollen som statens foretrukne juridiske rådgiver, men som på skatteområdet har de facto monopol.

I juni sidste år blev der dog af regeringen nedsat en ekspertgruppe, der skal se på, om staten kan bruge andre end Kammeradvokaten til juridisk hjælp.

I december kom ekspertgruppen med en række anbefalinger til, hvordan flere advokatfirmaer kan komme til fadet som leverandør af juridisk rådgivning til staten og dermed udfordre Kammeradvokatens dominerende position.

»Den nuværende ordning har ført til en situation, hvor der er ingen reel konkurrence om statens advokatindkøb,« skrev ekspertgruppens formand, Philip Schröder, i forordet til analysen.

Hvorvidt advokathusets status som statens foretrukne advokat i fremtiden vil blive udfordret, har regeringen endnu ikke meldt ud.

TikTok er tilbage og kan igen hentes hos Apple og Google i USA.

Videoappen har omkring 170 millioner brugere i USA – altså næsten halvdelen af befolkningen – men blev forbudt fra 19. januar, fordi USA anser den som en sikkerhedsrisiko på grund af de tætte forbindelser til det kinesiske styre og derfor kræver den amerikanske del af TikTok på amerikanske hænder.

Da Donald Trump tiltrådte, udskød han imidlertid forbuddet i de 75 dage, som loven giver præsidenten mulighed for.

Dermed har TikToks kinesiske ejer, ByteDance, en frist til 5. april til at finde en løsning og en ny ejer.

Forbuddet, som Donald Trump selv tog første skridt til i sin første præsidentperiode, betød også, at Apple og Google ville stå til bøder, hvis de ikke fjernede TikTok-appen fra henholdsvis App Store- og Play-netbutikkerne.

Nu har de fået vished for, at udskydelsen af forbuddet betyder, at de igen må have TikTok-appen på de digitale hylder. Her var TikTok i 2024 den næstmest hentede mobilapp i USA.

De stod ellers til bøder på 5.000 dollar (omkring 36.000 kroner) pr. bruger.

Fremtiden er fortsat uvis

Forbuddet blev stemt igennem af et bredt flertal i den amerikanske kongres og blev efterfølgende underskrevet af præsident Joe Biden. Det blev begrundet med, at TikTok kunne bruges af Kina til spionage og manipulation. Kinesisk lovgivning kræver, at virksomheder deler data med myndighederne, når det kræves. Både Kina og TikTok har afvist beskyldningerne.

TikTok valgte at vise amerikanerne, hvad et forbud ville betyde, ved at lukke for appen 19. januar – dagen før Trumps tiltrædelse. Da Trump så udskød lovens ikrafttrædelse, åbnede TikTok igen og takkede i en besked på alle skærmene Trump ved navn.

TikToks topchef, Shou Zi Chew,  havde forinden mødtes med Donald Trump og deltog i hans indsættelse 20. januar.

Donald Trump har for nylig meddelt, at interessen for at købe TikTok er stor. Han har lagt op til, at ByteDance eventuelt kan bevare en lille ejerandel, men at halvdelen skal være ejet af USA.

ByteDance har siden 2022 haft it-giganten Oracle til at lægge servere til, således at amerikanske brugeres data forbliver i USA. Oracle gennemser også appens kildekode, altså programmeringen, ligesom Oracle leverer appen til appbutikkerne hos blandt andet Apple og Google.

Der er fortsat ingen garanti for, at TikTok kan fortsætte i USA efter 5. april. Loven giver ikke mulighed for mere end en enkelt udsættelse.

ByteDance har fastholdt, at TikTok ikke er til salg.

Det vil være til stor skade for fagligheden og for virksomhederne, hvis politikerne gør alvor af at skære ned på længden af uddannelsen til at blive diplomingeniør.

Sådan lyder det utvetydige budskab fra både virksomheder og de nyuddannede diplomingeniører selv.

Det viser en undersøgelse, som Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri, og Ingeniørforeningen (IDA) har gennemført.

De politiske drøftelser om en reform af uddannelserne som professionsbachelorer indledes i den kommende uge, og selv om de to organisationer roser ambitionerne om at skabe bedre uddannelser, får det en nedadvendt tommelfinger, når det gælder diplomingeniøruddannelserne.

Otte af ti nyuddannede diplomingeniører er enige eller helt enige i, at deres uddannelse har rustet dem godt til arbejdsmarkedet. Det er langt over gennemsnittet for professionsbacheloruddannelserne.

Også virksomheder, som for nylig har ansat nyuddannede diplomingeniør, udviser stor tilfredshed med deres faglighed. Hele 53 procent oplever »i meget høj grad« eller »i høj grad«, at de nyuddannede fagligt og praktisk er klædt ordentligt på til at kunne varetage deres arbejdsopgaver.

Langt de fleste diplomingeniørstuderende skriver det afsluttende projekt i samarbejde med en virksomhed.

»Et krystalklart foregangseksempel«

»Diplomingeniøruddannelsen står som et krystalklart foregangseksempel på alt det, som regeringen forsøger at fremme i reformarbejdet, nemlig en uddannelse af høj kvalitet, med en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet og gode videreuddannelsesmuligheder. Det må være en fejl, at diplomingeniørerne ikke er undtaget på linje med eksempelvis maskinmesteruddannelsen,« siger underdirektør Mikkel Harder fra Dansk Industri.

Ingeniørforeningens formand, Laura Klitgaard, forstår heller ikke, hvorfor man laver om på noget, der fungerer upåklageligt.

»Trods flere gennemlæsninger og brug af forstørrelsesglas kan jeg ikke få øje på logikken. Diplomingeniøruddannelsen henvender sig til en bred gruppe af unge, der blandt andet også favner faglærte og ufaglærte, der via særlige adgangskurser kan kvalificere sig til at blive optaget. Desuden har diplomingeniører en tæt relation til virksomheder under uddannelsen, og ledigheden er lav. Derfor giver det ingen mening at skære i uddannelsens længde,« siger hun.

Diplomingeniører udvikler og konstruerer tekniske og teknologiske produkter eller produktionsløsninger. Uddannelsen lægger vægt på at udvikle analytiske evner og anvende teoretisk viden i praksis.

Uddannelsen som diplomingeniør tager tre og et halvt år, enkelte dog fire eller fire og et halvt år.

Ifølge IDAs statistikker var den vejledende startløn for en diplomingeniør i 2023 på 41.900 kroner.

Undersøgelsen fra DI og IDA bygger på 641 besvarelser fra diplomingeniører, der færdiggjorde deres uddannelse i 2021-2024, og 79 virksomheder, som inden for de seneste fem år har ansat nyuddannede diplomingeniører.